Der står man så. På Sri Lanka, øen, hvor Arthur C. Clarke, ens ungdoms science fiction-helt, har boet siden 1950'erne. Egentlig er man der for at studere, hvordan øsamfundet er kommet sig over tsunamikatastrofen, men hvorfor ikke slå to bananfluer med et smæk? Efter destruktion kommer genopbygning, og efter jordisk genopbygning kommer ... drømmen om space, tidsrejser, parallelle universer og ormehuller. Et eller andet sted i dette asiatiske mylder bor rumalderens chefprofet. En næsten 90-årig intergalaktisk gringo i hawaiiskjorte og kørestol. Polioramt, men still going, om ikke strong, så dog steady. Sir Clarke, hvor er du? Ørnen er landet. Direkte fra Danmark via London og Doha. »My name is Patty, Biblio Patty«. Fem minutters charmestorm Inden man tog af sted, forsøgte man i at få en aftale om interview i stand med oldingens litterære agent i London, travle Georgina Ruffshead, men det gik i fisk. Nu er man i Colombo uden krøllet cottoncoat og glasøje, og hvad gør en rask litteraturdetektiv, som bare vil have hul igennem til Arthur C. Clarke? Slår op i den lokale telefonbog, selvfølgelig! Ganske rigtigt. A.C. Clarke bor Barnes Place nr. 25 i distrikt 7. Man ringer straks op og får fat i Dottie. Hun er Sir Clarkes sekretær. Clarkes personlige assistent er bortrejst, hun tager sig i stedet af telefonen. Er det her et lykketræf eller en katastrofe, spørger Bibliopaten sig selv, men de bange anelser fordufter, Dottie virker fremkommelig. Efter fem minutters charmestorm synes hun faktisk mør. »Send en mail eller fax«, siger hun venligt. »Jeg skal se, hvad jeg kan gøre, men jeg kan ikke love noget som helst«. Ud og se på flodbølger Man lægger røret på. Dottie betonede igen og igen, at Sir Clarke er en gammel, skrøbelig mand, og igen og igen gav man hende ret: »I completely understand. You have to keep the wolves away from him, Sir Clarke must be saved for the rare win-win occasions«, sagde Bibliopaten på et tidspunkt, mens hans danske assistent, der lyttede med, vrængede af hans savlende smiger med himmelvendte øjne. Nuvel, der er hul igennem til Dottie! Dagen tegner lys. »Skal vi så se at komme ud til kysten og se på flodbølger«, hører Bibliopaten sig selv sige på den mest kynisk, katastrofeturistagtige facon, men så tager han sig i det. Clarke er og bliver en parentes, en mulighed, der bør afprøves, men ikke turens væsentligste emne, overhovedet ikke. Brystmål eller intelligens Se her ville andet kapitel af vor reportage fra Sri Lanka have zoomet ind på en lang række vigtige Clarke-data, men vi har fået e-mail fra så mange fornærmede kvinder, siden vi i sidste uge skrev, at vi ikke kender en eneste kvinde, der aner, hvem Arthur C. Clarke er, at det må være på sin plads at afvige fra masterplanen til fordel for lidt post fra de vrede kvinder: »Du kommer til at æde dine ord i dig igen«, skriver Kirsten Landvad fra Albertslund. »Jeg er en kvinde på 59 år, og jeg måtte fortælle min mand, hvem Arthur C. Clarke er«. Ingelise Sørensen kalder vort udsagn for »afskyeligt mandeævl«. »Jeg har været himmelnørd, siden jeg hver aften forlangte, at min mor skulle bære mig på armen ud i haven for at se stjernerne. Som 11-årig tilbragte jeg sommeren foran det flimrende sort-hvide fjernsyn for at få de mindste detaljer om Armstrong og Aldrin. Og jeg synes, det var rigtig synd for Collins«. »Med hensyn til Arthur C. Clarke har han været en af mine absolutte favoritter indenfor sf-litteratur, fra jeg var et stort barn. Clarke er en utroligt spændende person - et af de få multigenier, der er blevet tilbage i vores tid. Kender du ingen kvinder, der ved, hvem han er - så skyldes det måske, at du vælger dine kvindebekendtskaber efter brystmål i stedet for efter intelligens!« Stjernen over Bethlehem Dana Watsham bærer stafetten videre: »Som gammel sci-fi-freak måtte jeg lige sluge morgenkaffen en ekstra gang, da du så nonchalant udslyngede, at du aldrig har mødt kvinder, der ved, hvem Arthur C. Clarke er«. »I mit verdensbillede tyder det på enten skyklapper i monumentformat eller snæver omgangskreds ... vi er mange, med eller uden røde sko og støvler, der hellere læser Clarke, Asimov, Bradbury, Robinson, Bear og Simmons end 'chiclit'«. Også Ingeborg Rørbye føler sig stødt på rumraketten: »Jeg er kvinde, og jeg har vidst, hvem Clarke var, fra jeg så 'Rumrejsen 2001' første gang som 20-årig«. »Jeg har læst adskillige af hans bøger og fremdrager gerne novellen 'Stjernen' - den pragtfulde, intense og sugende fortælling af astronauten, der også er jesuiterpræst, og som kommer til den udbrændte stjerne i den yderste galakse og opdager, at den smukke, fredelige kultur, der her gik til grunde, var prædestineret til at eksplodere - for at blive til stjernen over Bethlehem ... Wow!« Clarkes kvindelige fans O.K., vi giver os - lidt. Der findes kvinder, der ved, hvem Arthur C. Clarke er, men det ændrer jo ikke ved, at vi her i sputnikken ikke kender dem, og det må vi vel godt have lov at sige, oder? Nu har vi i hvert fald sagt det, men selvfølgelig gør det indtryk, at Clarke har så mange kvindelige fans i vor læserkreds. Tak for indsigelserne, ladies! Næste uge: Mens Bibliopaten venter på svar fra Dottie, støder han på en buste af Sir Clarke i en glasmontre på Galle Face Hotel, der kalder sig verdens bedste. Det smager af fugl, men hvad med the real thing? Vil det lykkes pattyboy at få Clarke på krogen, eller må han tage hjem fra Sri Lanka uden at have mødt mesteren? Quiz: The Matrix, cyberspace, han fandt på ordene. Bibliopaten mødte ham i Vancouver, hvilken sci-fi-forfatter? I sidste uge efterlyste vi ophavsmanden til robotikkens tre love samt en socialistisk science fiction-utopi skrevet af en amerikansk kvinde.Asimov og Le Guin Kære bibliopat Jeg er kvinde og ved, hvem Arthur C. Clarke er! Det har jeg vidst i mange, mange år - så længe at jeg i mellemtiden har glemt, hvilken bog, der var den første, jeg læste af ham. 'Rendezvous med Rama' eller '2001' er gode bud, der siden er blevet genlæst med stor fornøjelse. Desværre er netop de to blevet efterfulgt af fortsættelser af stejlt faldende kvalitet. I det hele taget burde det forfatterskab nok være afsluttet for mange år siden - det er ikke meget godt, der er kommet fra mesterens hånd siden 1985 (efter min mening). Nu vi taler om mestre er robotikkens tre love opfundet af Isaac Asimov, og selv om jeg kan huske principperne i dem, måtte jeg ty til Google for at finde den nøjagtige ordlyd: 1. A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm (jeg husker stadig fornemmelsen af glad genkendelse fra da jeg hørte første lov frit citeret i 'Aliens'-filmen). 2. A robot must obey orders given it by human beings except where such orders would conflict with the First Law. 3. A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Law. Faktisk kom der senere en 0'te lov til, der stillede menneskeheden højere end det individuelle menneske - og så er der nogen, der siger, at sf er konfliktløs triviallitteratur! Den amerikanske kvindelige, socialistiske sf-forfatter havde jeg besluttet mig for måtte være Doris Lessing, men hun er tilsyneladende engelsk? Næste gæt må blive Marge Piercy, og så er bogen vel 'Kvinde ved tidens rand'. Jeg har ikke læst nogen af dem - du véd: Kvinder er ikke så gode til science fiction ;-) (og svaret er forkert, red.) Med venlig hilsen Sanne Rasmussen, Odense Delmængder Kære Bibliopat Kanhænde, at mængden af kvinder, der går i rødt fodtøj, og mængden af kvinder, der kender Arthur C. Clarke, ikke er delmængder af hinanden. Ellers ved jeg ikke, hvad der kan være gået galt i hr. Bibliopatens omgangskreds. Quiz 1: Robotikkens tre love - som faktisk er fire love - er skrevet af Isaac Asimov. Man mindes uvilkårligt om 'Håndbog for vakse galakseblaffere, en trilogi i fire dele'. Asimovs 'Stiftelsen'-trilogi burde skaffe ham en kanonisering (et sted). Quiz 2: Må være 'De udstødte' af Ursula K. Le Guin. (Korrekt, red.) Undertegnede løb selv panden mod hendes hardcore socialrealisme/feminisme/økologi-mix i teenageårene; jeg har ikke læst en bog af hende siden. Er jeg gået glip af noget? (nej, red.) Gammelgedden (nu med tænder) Underhylere Kære Bibliopat Det glæder mig, at du tager sci-fi-området seriøst op. Alt for mange tror, at det handler om små grønne mænd fra Mars, eller Jens Lyn i lange underhylere. Men fascinationen af sci-fi hænger utvivlsomt for de fleste 'buffs' sammen med de ekstra dimensioner i forfatterens fabuleringsrum, som sci-fi giver. Tidsparadokser, tankelæsning, relationer mellem individer med overjordiske forskelle, ja sågar religion (Asimov: 'Det sidste spørgsmål') og børneopdragelse (Bradbury: 'The Veldt') er blot nogle få af de rigdomme af muligheder en god sci-fi-forfatter kan spille på. Clarke er helt sikkert en af de største, selv om jeg har lidt berøringsangst på forfatter-læser-planet på grund af de mange beskyldninger, der har været mod ham for krænkelser af børn. Min øjeåbner var Bradbury. Da jeg læste 'The Martian Chronicles' første gang for snart 40 år siden var det med åben mund hele vejen! Det blev fulgt op af mere Bradbury samt hele stjernegalleriet af forfattere, som beskæftigede sig med 'Between timid and Timbuktu' (ordet time i forløberen for Encyclopedia Galactica). Og da jeg for nylig lod min kone sælge alle syv sammenhængende bind af Foundation-'trilogien' helt frem til Asimovs død, var det med blødende hjerte, men én væg med bøger må være mere end rigeligt! En lykkelig kender scorede dem for 50 kr. på loppemarkedet! - og man kan da heldigvis stadig hjemtage det meste fra biblioteket. Mvh. Søren Hedemand