Mens hans Hausfrau dobbeltarbejder hjemme i Decay, flyder Bibliopaten splitterravende nøgen rundt i swimmingpoolen på Hotel Eva Lanka og kigger på stjerner. Klokken er 3 om natten, hans assistent, Orlando kaldet, skænker øl og kaster med nedfaldne grønne kokosnødder i poolen. Udtalelse fra højeste sted »Livet er herligt«, tænker BP og mindes dengang i sommeren 1999, da han ringede til Arthur C. Clarke fra sit kontor på Rådhuspladsen i København. Det var på 30-års dagen for Neil Armstrongs landsættelse på Månen, og Bibliopaten ringede efter en pludselig indskydelse til udlandsoplysningen for at få en udtalelse fra højeste sted. Tre mirakuløse minutter efter havde han Dr. Clarkes smukke udtalelse på blokken. Den kom naturligvis i avisen og lyder således: »En dag, lad os sige om hundredtusinde år, vil de fleste mennesker ikke vide, hvor planeten Jorden befinder sig, når de kigger op på himlen!«. Længslen efter vægtløshed Det blev en urolig nat. Bibliopaten drømte, at han spillede vandpolo med Arthur C. Clarke. Denne var iført sit velkendte dykkertøj og var forbløffende adræt. (Når vi siger 'velkendte', er det ikke, fordi vi regner med, at Gud og hvermand render rundt og ved, at Arthur C. Clarke (ligesom Leni Riefenstahl) har været en ivrig dykker, men det har han altså, og det er slet ikke så underligt). Sagen er, at Clarke efter i 1954 at være begyndt at dykke i vandet omkring Sri Lanka indså, at hans ruminteresse nok så meget hidrørte fra en hidtil uerkendt længsel efter vægtløshed. »Det tætteste, man kan komme på vægtløsheden i rummet, har jeg fundet under havets overflade«, udtalte han. Længslen efter en computer Bibliopatens våde drøm blev afbrudt i det tidlige morgengry. Det var en ophidset Orlando, der endelig var kommet i tanke om, hvem det var, der i sin tid lavede hitsangen 'Tie a Yellow Ribbon 'round the Old Oak Tree'. Det nævner vi, fordi den slags spørgsmål jo normalt lader sig besvare vældigt hurtigt, hvis man er i nærheden af Google, hvad enhver quizgætter ved, men det var hverken BP eller Orlando, og så er der som bekendt ikke andet at gøre end at vente, til ens gode gamle hukommelse pludselig klarer ærterne. Og netop fraværet af computere i den singalesiske jungle var dybt frustrerende, fordi BP jo gik og ventede på svar på den interviewanmodning, han via mail nogle dage tidligere havde sendt til Dottie, Arthur C. Clarkes assistent. En travl og træt herre Ved frokosttid kunne han ikke vente længere, men ringede via mobilen direkte til Dottie efter at have beset et tsunami-ødelagt hønseri i Hambantota. Dottie trak pinen lidt ud, men begyndte så at læse højt af en mail, hun netop havde afsendt. På grund af mailens historiske indhold tillader vi os at gengive dens indhold på det engelske originalsprog: »Thank you for your email. We are pleased to inform you that it will be possible for you to meet Sir Arthur at 11.00 am on Thursday 19th. However, as indicated to you during our conversation, he has a busy day ahead. Therefore 2 questions would be more appropriate than 4«. »Also, for reasons of health, Sir Arthur is unable to speak for more than five minutes at a stretch and tires easily; so we would be thankful if you would bear this in mind during your interview. Trust this arrangement suits you. Regards Dottie Weerasooriya, Secretary«. Legendarisk hotel »Den er hjemme, Orlando!!«, formelig skreg Bibliopaten. Det var den, og senere samme onsdag ventede tilmed endnu en utrolig Clarke-overraskelse. Orlando og BP havnede nemlig på et andet hotel end det, de havde bestilt i Colombo. Semifrustrerede lod de sig transportere til erstatningshotellet, hvis navn lød som 'Gold Fish Hotel'. Det viste sig at være det legendariske Galle Face Hotel, en kolonialistisk perle, der i sin enorme hall blærer sig over alle de notabiliteter, der gennem tiden har gæstet det. Vi nævner i flæng: Arthur C. Clarke, kosmonaut Jurij Gagarin, astronaut Richard Gordon, astronaut Alan Bean, astronaut Charles Conrad samt jordlingene: Noel Coward, Bo Derek, Duke Ellington, Indira Gandhi, Alec Guiness, Alfred Krupp, Vivienne Leigh, Richard Nixon, Pandit Nehru, sir Laurence Olivier, Gregory Peck (og hans bror Steve), John D. Rockefeller, George Bernhard Shaw, kejser Hirohita af Japan samt dronningerne Ingrid og Margrethe af Danmark plus prinsesse Alexandra af samme! Litterær aura Vi kunne blive ved med at namedroppe, men holder her. Hotellet hylder kun en enkelt af berømthederne med en buste i en glasmontre. Hvem monstro? Sir Clarke, naturligvis! Af teksten på guldpladen fremgår det, at han skrev de sidste kapitler af 'Rumrejsen 3001', fortsættelsen til 'Rumrejsen 2001', mens han boede på hotellet! I selv samme værelse (er vi næsten sikre på) lader BP og Orlando sig straks indlogere. Vi spørger bare: Hvor Clarke-agtigt kan det blive?! Næste uge: Holder Dottie virkelig sit løfte? Er sir Clarke faktisk fit for fight? Vent og se ... Quiz 1:Hvilken kendt forfatter skrev for ca. 100 år siden en teknologisk set totalt kikset beskrivelse af en rejse i år 2000? Quiz 2:Dansk science fiction-roman fra slutningen af 1970'erne. Virkeligheden bryder sammen for en bibliotekar ... The Matrix, cyberspace, han fandt på ordene. Hvilken sci-fi-forfatter?, spurgte vi i sidste uge.Gibson!! Kære Bibliopat. Jeg melder mig hermed under fanerne af kvinder, som elsker sci-fi. Ugens quizsvar er uden tvivl William Gibson, som jeg med stor fornøjelse har læst alt af - på engelsk naturligvis, da jeg synes, at særligt sci-fi lider under oversættelse til dansk. Det kommer til at lugte af 1970'ernes angst for teknologi. Eller endnu værre - minder mig om Ib Michael og hans sørgelige forsøg på at inkorporere sci-fi i sit forfatterskab. MVH Hættemågen, KBH. Le Guin rules! Kære Bibliopat. Du kan altså ikke fremstille det, som om Ursula K. LeGuin ikke skulle have skrevet andre interessante bøger end 'De Udstødte'. Hvad med 'Mørkets venstre hånd', 'Troldmanden fra Jordhavet' og de mange andre fantasy- og sf-historier, som hun har skrevet? Hun er en af de få - ud over Gibson - der kan skrive science fiction (og fantasy!), så man glemmer maskinerne, de fremmede planeter og lever sig ind i personerne. Og den læser, du citerer, har altså ikke ret i, at hun skriver specielt frelst eller politisk korrekt. Ursula K. LeGuin er først og fremmest engageret i mennesker og deres problemer. I 'De Udstødte' er planeten med det anarkistiske samfund nemlig ikke noget paradis, og dens modsætning, en kapitalistisk planet, er det heller ikke. Men begge er steder, hvor mennesker prøver at leve et liv - på godt og ondt. Men derudover er det skønt endelig at læse lidt om science fiction i bogtillægget - for en gangs skyld! Hilsen Paul Metelmann, Vanløse Clarke kan ikke skrive ... Kære bibliopat. Da jeg først blev helt færdig med min nye roman (mainstream) i forgårs, fik jeg ikke læst dine fornærmende udsagn om kvinder og science fiction sidste lørdag. Det har jeg nu gjort og er lige så oprørt som de andre (citerede) kvinder. Jeg startede med Jules Verne, da jeg var 8 år, så det har været et livslangt kærlighedsforhold. Jeg kan ikke fordrage Clarke, han skriver som en brækket arm og har et rædsomt kvindesyn. Han er også arrogant - da jeg var på Sri Lanka i 1981, talte jeg i telefon med ham om et interview. Hans afvisning er den samme som i 2005 - at han var i gang med et laaangt vigtigere interview. So - beware ... Noget helt principielt: Jeg elsker science fiction og afskyr, at genrens (eller parallellitteraturen, som Delany mener sf er) værdi måles på dens evne til at forudsige. Take that! Helten fra Vancouver er selvfølgelig William Gibson, en mildt sagt noget mere sympatisk - og intelligent - forfatter end Clarke. Hans første fantasier er stort set virkelighed i dag; men han måles især på romanernes og novellernes litterære kvaliteter. Take that! En af dine angribere - Kirsten Landvad - skriver, at »du vælger dine kvindebekendtskaber efter brystmål i stedet for intelligens!«. Det gælder ikke undertegnede - jeg er fladbrystet og rimelig begavet. Jeg har selv været på langvarigt besøg i genren: 'Rummet uden Tid' I-IV, satellitromanen 'Alice, Alice', en nær-fremtidssag 'Den japanske millionær', 'Amanda Screamers begær' samt 'Benedetto og Lllalinini' (sammen med Mark Hebsgaard). Mit besøg i genren var nær ved at koste mig karrieren, danskere er lige så hjælpeløse over for science fiction som over for tango. Forlagene hader genren, men det morsomme er, at kvinder bliver ved med at spørge, om jeg ikke vender tilbage til genren. Mon ikke jeg har lyst!!!? Der er skrevet specialer og afhandlinger om især 'Luderen fra Gomorra' og 'Nord for tiden' (RuT I og II), men disse søde akademikere ved ikke meget om genren - har jeg kunnet læse. Men lærde tekster var det da! I øvrigt er jeg en af de få i internationalt perspektiv, der har beskæftiget mig med 'fremtidens' økonomi, produktionsformer og beslutningsstrukturer (dén med enten hierarki eller horisontalt kaos er barnemad, typisk apolitisk amerikansk tankegang!). Så, kære bibliopat - du har stukket nallerne ned i en myretue, ja, du har. Og da undskyldninger er så moderne for tiden, ja, så må du jo på banen med en længere stribe! De allersyrlig-kærligste hilsner fra Inge med de flade bryster (Inge Eriksen, red.)