Andersen er her og der og alle vegne - også uden for Danmarks grænser, hvor eventyrforfatterens 200-års dag fejres med nye oversættelser og opvisninger af hans værk. Men det er fortællingen om hans liv, der har vakt mest opsigt i den internationale presse, ikke mindst i denne måned, hvor Jens Andersens biografi med hjælp fra HCA2005-fonden er blevet udgivet i USA. Ubevidst kultur Det er blevet til en svær sag på over 600 sider, men mindre kunne heller ikke gøre det, skriver Allen Barra på et af USA's mest populære onlinetidsskrifter, Salon.com. Andersen er en af vores allerstørste forfattere, hvis indflydelse ikke kan overvurderes. Hans litterære univers af »grimme ællinger« og »kejserens klæder« indgår på så mange sprog, at de er blevet en del af vores kultur, vores fælles ubevidste. Hovedværk Desværre er det netop, fordi H.C. Andersen indgår så naturligt i det kulturelle landskab, at han ikke er blevet taget seriøst af kritikerne. Men den forsømmelse retter Jens Andersen op på med 'Hans Christian Andersen: A New Life', der »overskygger alle andre bøger om emnet«, mener Barra. Dertil er den gengivet i oversætter Tiina Nunnallys »glimrende og læseværdige engelsk«, der betyder, at H.C. Andersen nu »endelig kan få lov at sidde med ved voksenbordet«. 'Ren åbenbaring' Alligevel vil gæsten nok falde uden for det gode selskab, for som Barra bemærker, kender amerikanerne primært H.C. Andersen fra Disney-filmenes forenklede og skarpt optegnede univers. For dem vil den brogede figur, der tager form i Jens Andersens ucensurerede version, være en »ren åbenbaring«, som viser den »forfærdelige sandhed om den mandlige psyke«, der ligger til grund for de fleste af eventyrene. Og det er ikke den rene barnemad. No Way, Ho-Say I dagbladet The Christian Science Monitor falder Lucie Lehmann-Barclay også helt på halen over Jens Andersens bog, som hun kalder »et kunstværk i sig selv«. Det skyldes dels Tiina Nunnallys flotte oversættelse, der på et »lydefrit engelsk« har gjort bogen til »den definitive biografi« om den danske eventyrforfatter, hvis navns klang Lehmann-Barclay gengiver som - 'Ho-Say' Enn'awsen. Men hvad der især gør Jens Andersens bog til en læseværdig oplevelse er, ifølge kritikeren, at han ikke som de fleste andre forskere reducerer sit emne med en række »post-freudianske popteorier«, men fastholder H.C. Andersen i samtidens flertydige begreber om »romantisk androgyni« og platonisk kærlighed. Det er begreber, som Jens Andersen samtidig bruger til at forklare H.C. Andersens litterære strategi, som var »at fastholde et barnligt forhold til omverdenen« ved aldrig at fuldburde et kærlighedsforhold og dermed »aldrig at blive helt voksen«. Den ædle, vilde fynbo Det var en klog strategi at benytte sig af på en tid, hvor den romantiske ånd hvilede over Europa, skriver Jerry Griswold i Los Angeles Times. H.C. Andersens underudviklede sind og uskolede intellekt gjorde nemlig, at samtidens overklasse kunne se ham som et pragteksemplar af den »ædle vilde«, som J.J. Rousseau priste i sine skrifter. Proletardrengen fra Odense blev i det perspektiv til »en bonde - ikke en bondeknold, men et uskyldigt og naturligt geni«. Det romantiske billede bibeholdt H.C. Andersen i sin selvbiografi, 'The Fairy Tale of My Life', som beskriver opvæksten i Odense i positive termer som »liflig og lys«. Men som Griswold bemærker: »Hvis der var noget som helst lifligt i luften i Odense på det tidspunkt, så var det stanken fra byens åbne kloakker, og hvis der var lys, var de for det meste røde«. Det er til gengæld de barske realiteter bag visionen, som Jens Andersen afslører i sin »mesterlige og omfattende biografi«, der viser »de personlige omkostninger, eventyrene havde for forfatteren«. Perverse Andersen Men H.C. Andersen nød at punge ud til sit publikum, i hvert fald følelsesmæssigt, og eventyrene kan ses som én lang omgang selvmedlidende jammer om, hvor misforstået og underkendt han var, skriver Adam Kirsch i The New York Sun. At man alligevel kan kalde dem litteratur skyldes den »kolde vind« af gru og rædsel, som hyler gennem historierne, og som »bringer ham på lige fod med samtidige forfattere som Dickens og Dostojevskij«. Desværre når hans danske biografist ham ikke til sokkeholderne. Bogen er svær at læse, mener Kirsch, og det skyldes dels, at den gennemgår H.C. Andersens liv »tematisk snarere end kronologisk«. Men derudover er bogen skrevet i en så »ubehjælpelig kluntet stil«, at det kun til dels kan skyldes Nunnallys oversættelse. Alligevel må Kirsch medgive, at den danske kritiker fremlægger nogle forskningsresultater, som revolutionerer den internationale Andersen-reception, nemlig hans »beviser for, hvordan en sublimeret homoseksualitet gennemlyser alle eventyrene«. Med Jens Andersens biografi er den danske eventyrforfatter blevet synlig på ny og på en ny måde - som et geni, der med vilje ville misforstås af de voksne for at forbeholde sig ret til sin kreativitets tilbøjeligheder.