Mesteren bor i et af Colombos stille kvarterer. Bibliopaten er næsten svimmel ved tanken om sensationelt at have fået bevilget en håndfuld eller to af hans sparsomme minutter. Sir Clarke er meeeget gammel og har svært ved at tale i længere tid, har hans sekretær ladet vide. Bliver det mon en samtale på samme høje intellektuelle plan, som da Poul Hartling i sin tid mødtes med formand Mao, tænker Bibliopaten i sit stille sind, men så får han inde bag porten øje på en ældre rød Mercedes, og så kan det sgu da ikke være helt galt. Spacefeeling 'Arthur C. Clarke', står der på dørskiltet. Det er nu, det er nu, og herfra er der ifølge en lille plakat 35.000.000 miles til Mars. Der er en underlig spacefeeling i den tresserfunktionalistiske arkitektur, modernitet med patina, meget Clarke-agtigt. Vi går op ad trappen, der er fuld af diplomer, rumting og sager. Faktisk er vi femten minutter for tidligt på den. Intetanende står Bibliopaten og studerer diplomer i forhallen, mens Orlando stadig knipser nede på trappen, da døren bag ham pludseligt bliver slået op. Tyve meter væk sidder Mesteren bag sit skrivebord! Er det en drøm, en luftspejling eller virtuelt bedrag, tænker Bibliopaten perplekst. Kørestolen kan lige skimtes under et tæppe. Mesteren sidder foran en reol fuld af alle de bøger, han har skrevet. 'Dane-Geld'Goddag og tusind tak, fordi vi måtte komme forbi. Sir Clarke griner. »Ved I, hvad Dane-Geld betyder?«, spørger han og svarer selv. »Det er bestikkelse, penge man må betale, hvis man ikke vil have sit land invaderet af danskere ...«. Oldingen klukler. Vi griner også og har på stedet lyst til at tilbringe en hel dag sammen med ham, blive vist rundt i huset, se hans månesten (som en eller anden har stjålet!), sludre om tilblivelsen af diverse romaner, få skænket grøn te af en tamilsk tiger, snakke om løst og fast, men tiden er knap. Bibliopaten har lovet at fatte sig i korthed og har begrænset sine spørgsmål til det yderste. Udvikle uden at ødelæggeHvor længe vil der gå, før vi begynder at kolonisere solsystemets planeter? »Vi vil kunne tage rundt i hele solsystemet i løbet af dette århundrede, det er bare et spørgsmål om energi«, fastslår sir Clarke. »Jeg håber, vi vil udvikle Månen og de øvrige planeter uden at ødelægge dem, som vi har ødelagt så meget af Jorden. Vi vil tage solsystemets ressourcer for givet, lige som vi har taget selv de fjerneste pletter på Jorden i besiddelse«. »Det er en balanceakt. Vi er mennesker, og vi handler. Vi ville stadig have boet i Paradisets Have, hvis ikke vi var brudt ud og var begyndt at udnytte Jordens ressourcer«. 'Early warning system' Sir Clarke afbryder sig selv, og peger på et fotografi. »Ved du, hvem han er?«. Kipling, svarer Bibliopaten (der er kommet i tanke om Kiplings tekst 'Dane-Geld') spontant. »Ikke et dårligt gæt, han er samtidig med Kipling. Det er H.G. Wells«. Er du fan af ham? »Selvfølgelig! (Wells skrev som bekendt 'Klodernes Kamp', red.) Ved du så, hvem kvinden ved siden af er?«. Sir Clarke, der tydeligvis er i det anekdotiske humør, peger på et fotografi af sig selv sammen med en ung Elizabeth Taylor. »Jeg kan ikke huske anledningen, jeg kan heller ikke huske navnene på alle hendes mænd«, griner den levende legende. Uret tikker, hvad siger sir Clarke til, at forfatterkollegaen William Gibson har forladt science fiction-genren, fordi han mener, hverdagslivet her og nu er blevet futuristisk? »Science fiction hjælper med at forberede os på de overraskelser, vi vil få i fremtiden, det er et vigtigt early warning system, som advarer os om trusler og udfordringer«, svarer Clarke kort, han har faktisk problemer med at tale. MilliardindustriDu udviklede ideen om kommunikationssatellitter. Havde du drømt om, hvilken enorm indflydelse kommunikationssatellitter ville få på vores civilisation? »Det er mere end 50 år siden, jeg var stadig i Royal Air Force. Først ville de ikke trykke artiklen, men så var der en redaktør, der sagde, »jeg synes han er skør, men jeg synes også, vi skal trykke den««. »Det blev de senere stolte af. Jeg fik 15 pund, senere afstedkom den en milliardindustri. Som jeg siger: At have patent er at have licens til at blive sagsøgt ... For resten har I vist ikke hilst på Tyrrone«. Sir Clarke trykker på en fodpedal, så øglen på bordet rejser sig på bagbenene og brøler ... Han klukler igen. Antireligiøs og agnostiker Bibliopaten bevarer fatningen. Allersidste spørgsmål, sir Clarke. Hvad synes du om den rolle, religion spiller? »Jeg er meget antireligiøs, vi har brug for videnskab, viden er alt. Jeg kan godt lide at citere Benjamin Jowett, (lærer på Oxford i det 19. århundrede, red.): »My name is Jowett. If there is knowledge, then I know it. I am the Master of this college. What I don't know, isn't knowledge«. Hvad videnskaben ikke ved, er ikke viden. Noget kan måske være sandt, men indtil det er bevist, er det ikke viden«. Du lyder som en evangelist, der prædiker videnskab? »Jeg er agnostiker, ordet evangelist har for mange konnotationer, som jeg ikke bryder mig om«, siger Clarke og peger på en dims på bordet. »Det er en anden af mine opfindelser, rumelevatoren«. Hvornår vil vi se den? »Det har jeg ingen anelse om. Hvis der var en efterspørgsel, ville vi vel kunne lave den i løbet af de næste par årtier. Når den først fungerer, og vi får al energien, der blev brugt på udturen tilbage på hjemturen, så energiforbruget bliver nul, er der kun to udgiftsposter tilbage: catering og in flight movies!«. Menneskets forplantningHvad med kærligheden?, hører Bibliopaten sig spørge. »Uden vil der i hvert fald ikke være ret mange mennesker i det næste århundrede, vil der?«, smiler Mesteren. En smuk slutreplik, tiden, åh den knappe, knappe tid, er gået, Orlando og BP siger pænt farvel, glemmer at få autografer, og forlader bygningen, mens Kongen bliver. Hermed er Bibliopatens Clarke-saga i fire kapitler forbi. God sommer. På gensyn når 'Bøger' er tilbage i fuld figur 13. august. Quiz: Nævn mindst tre danske bøger, der handler om vejret! De bedste svar vil indgå i en litterær sommerleg i Bøger 13. august ... Hvilken kendt forfatter skrev for ca. 100 år siden en teknologisk set totalt kikset beskrivelse af en rejse i år 2000?, spurgte vi i sidste uge. I quiz 2 efterlyste vi en dansk science fiction-roman fra slutningen af 1970'erne, hvori virkeligheden bryder sammen for en bibliotekar ... Første quiz var der ingen, der gættede! Det var såmænd Rudyard Kiplings novelle 'With the Night Mail - A Story of 2000 A. D.' fra 1905. Den udkom på dansk i 1914, oversat af Johannes V. Jensen. »Der er tale om en rigtig søfartshistorie - om end ikke på vandet, rejsen i novellen foregår fra London til Quebec og novellen er suppleret med et efterskrift med tekniske oplysninger, logbøger, annoncer mm«, skriver ophavsmand til quizspørgsmålet, Bjørn Ørding-Thomsen fra Nexø. I quiz 2 var det Erwin Neutzsky-Wulffs roman 'Den 33. marts' fra 1977, vi efterlyste. Det vidste fire læsere, heriblandt Finn Sørensen, Kbh. S. som er »en stor fan at Neutzsky-Wulffs tidlige science fiction«, hvilket vi godt kan forstå. Efterlysning! Kære Bibliopat! Kan du hjælpe mig med følgende to problemer? 1. For mindst 30 år siden læste jeg en science fiction-roman eller -novelle, hvis hovedpersoner var en kvindelig psykolog eller psykiater, der fattede interesse for en mand i et reservat for utilpassede personer, som foretrak de gode gamle dage. I flere år har jeg forgæves søgt at finde ud af, hvad det var for en historie. Desværre hidtil uden held. 2. For ca. 60 år siden læste jeg (vistnok i en dansklæsebog fra 1930'erne) en novelle om en dreng, der skulle begraves levende. Han stod i et hul med en fedtemad i hånden, som fik hans øjne til at stråle så meget, at de, der skulle kaste graven til over ham, ikke nænnede det, før en af dem måtte vende sig for at tørre en tåre væk. Bevægelsen fik hans træsko til at skubbe en klump jord ned på drengens mad, hvilket slukkede lyset i hans øjne, hvorefter det gik stærkt med at få kastet jord på ham. Novellen hed vistnok 'Æ sigtkåg'. Heller ikke den har jeg haft held til at finde. Venlig hilsen Erik Svinding Olsen, Engbuen 72, 3450 Allerød Tvetydig utopi Kære pat. En lille fodnote til Ursula Le Guins 'De udstødte'. Ursula Le Guin - der skriver science fiction og ikke 'sci-fi' - gav sin roman 'The Dispossessed' fra 1974 undertitlen 'An Ambiguous Utopia', altså en tvetydig utopi. Det er kun den danske udgave (Modtryk 1979), der har ordet 'socialistisk' i undertitlen, enten det nu skyldes forlaget eller oversætteren. Der er ikke belæg for denne ændring i bogen. Tværtimod er det netop det tvetydige, der er dens væsentligste bidrag til den utopiske romans udvikling. Ved at sætte to systemer over for hinanden, der begge har fordele og ulemper, understreger Le Guin, at en utopi er en dynamisk og relativ størrelse, ikke en statisk og absolut som i de klassiske utopier. Bogen er ikke en socialistisk utopi - hvis den er noget, andet end netop tvetydig, er den anarkistisk. Med venlig hilsen Niels Dalgaard, ph.d., www.sciencefiction.dk Tilfældets musik Kære Bibliopat. Lørdag eftermiddag i selskab med Politiken. Først gennemtrawlede jeg artiklen om internetspil samt parallelle universer og økonomier, som ikke er så parallelle endda, men stadig mere sammenfaldende. Derpå fulgte glæden over og fordybelsen i Austers univers, og jeg fyldtes af tilfældets musik. Så var tiden inde til bibliopatsiden. Quizzen syntes umiddelbart interessant, men tilfældet ville, at jeg hang fast i Auster lidt endnu. Jeg gik i hvert fald til reolen og gennemså, hvad jeg havde af Auster på hylderne. Ud faldt en sakset artikel fra januar 2003 om besøget i København af 'Første Mand i Cyberspace'. Quizzen: William Gibson lancerede cyberspace og the matrix. Gennembrudsromanen var 'Neuromantiker' fra 1984. Han er en inspirerende mand at gæste, når vi taler om parallelle universer og økonomier. Med 'Mønstergenkendelse' var Gibsons tid som spåmand måske forbi. Men lørdag indgik han i min helt private version af tilfældets musik. Med venlig hilsen Kirsten Helle Pedersen, Odense SV Vedr: Rasmus fra Rodskov! Kære bibliopat. Der spørges, om der er en klokke, der ringer! Svaret er ja! Rasmus-bøgerne var blandt bøgerne, der stod hos farmor og farfar og blev tyret, når vi var på ferie hos dem. Rasmus står på loftet et eller andet sted hos familien - om der er nogen af vores børnebørn, der vil læse dem med samme entusiasme er umuligt at sige (vores børn har ikke læst meget, men er dog begyndt på at få øjnene op for, at der er andre muligheder end computer, fjernsyn og diverse film på dvd). Jeg tror ikke, der i dag læses på samme måde, som da jeg var barn (ingen fjernsyn m.m). Det er egentlig lidt synd, for det pirkede til ens fantasi. Med venlig hilsen Anneliese Johansen, årgang 45