Bøger skal ikke stå på hylder og samle støv. De skal sættes i sving, de skal arbejde. Bibliopaten er stadig på besøg i Ebon Borgs boghule, og det er tydeligt, at den enorme samling ikke får lov at stå uvirksomt hen. Som John Chr. Jørgensen har udtrykt det, så er Ebon Borg enhver billedredaktørs genvej til paradis. Utallige er de journalister, forfattere, redaktører og forskere, der gennem tiden har henvendt sig til Folklore-centralen på Østerbrogade for at få dens eneste medarbejder, superfolklorist Borg, til at hjælpe sig med gamle illustrationer eller oplysninger, som ikke har kunnet skaffes på anden vis. Nogle af dem har ligefrem lejet dele af hendes samling i forbindelse med større projekter. Som det er fremgået her på siden de seneste uger, har også Danmarks eneste autoriserede Bibliopat nydt godt af herlighederne i Fru Borgs raritetskabinet. Boheme »Så, nu skal vi have en kop kaffe!«. Jamen, tak som byder. Bibliopaten er havnet i hjørnesofaen og sidder med ryggen ud mod Østerbrogade, mens Fru Borg fra sin dybe stol fortæller om dengang i Sverige, da hun ved hjælp af et antikvariatfund inspirerede billedhuggeren Thomas Qvarsebo til at lave den helt rigtige skulptur af boheme-digteren Niels Ferlin. »Min mand og jeg boede på Skinnerviksberget, klippen på Söder over for Stadshuset i Stockholm. Jeg sad og snakkede med Qvarsebo, der fortalte, at han skulle lave en statue af Ferlin, men var i tvivl om, hvordan den skulle se ud«. »Man kan jo ikke lave noget konventionelt, når det drejer sig om en bohemisk person, som han sagde det«. Steppende statue Nogle dage senere var Ebon Borg på en af sine rutinemæssige bogjagter i Gamla Stan. Flere af antikvariaterne holdt ophørsudsalg, og det var en chance, en hærdet antikvariatgænger ikke kunne lade gå fra sig. I en kasse fandt Fru Borg en digtsamling af Stig Järrel, en af Sveriges mest populære skuespillere, som hun straks købte. Vel hjemme på Skinneviksberget slog hun tilfældigt op på et stort mindedigt, som Järrel havde skrevet til Niels Ferlin, som han var nær ven af. Det fremgik af digtet, at han bedst huskede Ferlin steppende på bordet til en af de mange fester, de to venner har været til sammen. Ebon Borg for straks ind til Qvarsebo, som greb ideen. Hans skulptur skulle selvfølgelig vise Ferlin som stepdanser, og Järrels tekst skulle stå på bordpladen! Og sådan blev det. I juni 2002 blev statuen af den steppende Ferlin afsløret, og skulle vor læser komme forbi Stora Torvet i Karlstad, hvor Ferlin, er født, ja, så er det bare med at sende en tanke til rodekasseroderen fra Østerbro og hendes bidrag til løjerne! Korv-Ingvar Vi har desværre ikke noget billede af den steppende Ferlin, men det fotografi, vi i stedet bringer her på siden, er en værdig erstatning. Det viser Thomas Qvarsebo, mens han spiser en hotdog ved siden af en skulptur, der forestiller en pølsemand. Hvorledes, hvorfor, hvordan, spørger vor læser nu? Sagen er, at indbyggerne i Solna, en lille forstad til Stockholm, elskede deres pølsemand - Korv-Ingvar kaldet - så højt, at de efter hans død både havde held til at forhindre, at der blev åbnet en McDonald's på 'Torget', hvor han haft sin pølsevogn, og samtidig fik trumfet igennem, at der blev rejst et mindesmærke for Ingvar! Thomas Qvarsebo fik bestillingen, og som det ses, blev Korv-Ingvar udført i rustfrit stål. Den historie kan vi godt lide. Pølsemanden som symbol på lokal sammenhængskraft, og antikvariaterne, ja, de er ikke blot simple genbrugsstationer, men ide- eller tankestationer, som bugner med ideer, der bare står og venter på, at et åbent sind skal komme forbi og lade sig inspirere. Kolerisk temperament Hver gang Ebon Borg finder noget spændende i sine mange tidsskrifter, bøger, aviser og magasiner, bliver det omhyggeligt katalogiseret i en af hendes mange Kina-bøger. I disse snesevis af protokoller noterer hun med kuglepen, hvad der gemmer sig i for længst glemte årgange af Vecko Journalen, Billed-Bladet, Punch, The Gentlemans Magazine og alle mulige andre periodica. Hun elsker også leksika. »Det er simpelthen så sjovt at følge kendte skikkelser gennem deres karriere. Det er fantastisk, hvad man tillod sig at skrive om folk i begyndelsen af deres karriere«. »Om komponisten Wagner står der ganske lidt om musikken, mens det nævnes, at han er »kendt for sit koleriske temperament«, er det ikke pragtfuldt!«. Husk tandbørsten Ebon Borg har selv udgivet to bøger. 'Med i Bagagen' udkom i 2002, 'Fund - sagde bogsamleren', en pamflet med 13 historier om bogkup, udkom i 2005. Sidstnævnte er lavet som book on demand. »Det er fantastisk«, siger Ebon Borg. »Tænk, at man kan få trykt sine egne bøger for så få penge«. Det er det, ligesom det er såre logisk, at netop kvinden, der besidder bøger fra bogtrykkerkunstens barndom, har publiceret en bog ved hjælp af den allernyeste teknik. Tak for portvin, kaffe, rundvisninger, gode samtaler og sprøde anekdoter, siger vi herfra til Østerbros charmerende boghuleborger nummer 1. Hvis Deres Bibliopat kommer for sent til toget, er han velkommen til at overnatte på en madras i det gamle pigekammer, siger Fru Borg. Han skal bare love hende to ting: at tage sin egen tandbørste med og overholde reglen om ikke at tage bøger med ind i kammeret, som er udkommet efter år 1900! Det er bare en aftale, Ebon! Vi ses! Quiz 1: »Mma Ramotswe havde et detektivbureau i Afrika ved foden af Kgale Hill«, hvilken forfatter? Quiz 2: Erotisk tidsskrift, hvis første nummer udkom i London i juli 1879, navnet? I sidste uge efterlyste vi den danske forfatter, der omkring 1940 skrev: »Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, een rettroende står over alle vantro, een rettroende er mere værd end hele verdens guld«. I quiz 2 eftersøgte vi romanen, der begynder således: »I det Herrens år 1150, da de gudløse saracenere, jordens bærme og fortrop for Antikrist havde tilføjet vore folk adskillige nederlag i det Hellige Land ... «.Blixen og islam Kære bibliopat! Quiz 1: Citatet stammer fra 'Breve fra et land i krig', skrevet af Karen Blixen i Berlin i marts 1940. Efter egen anmodning var det lykkedes KB at blive udsendt af Politiken med det formål at skrive 4 kronikker om den øjeblikkelige situation i hver af de 3 hovedstæder: London, Paris og Berlin. KB valgte Berlin som den første, fordi hun ikke kendte byen, ikke talte tysk og dermed mente, at den ville blive den sværeste opgave. 2. april returnerede hun til Danmark, brugte en uge på at redigere og renskrive kronikkerne. 10. april havde hun en flybillet til London. Der kom en 9. april imellem! De 4 kronikker fra Berlin blev lagt væk, men taget frem ved en tilfældighed 8 år senere og trykt i Heretica. Senere i 'Dansk Skrivekunst' i 1955 og 'Essays' i 1965. Det var ikke en tilfældighed, at KB interesserede sig så meget for islam. Under sit 16 år lange ophold i Afrika levede hun omgivet af somaliere. Samværet med dem og iagttagelse af deres reaktionsmønster i alle livets forhold satte hende i gang med at studere baggrunden for deres stoiske og fatalistiske livsholdning, som hun beundrede meget. Det skriver hun en del om i sine 'Breve fra Afrika 1914-24 og 1925-31'. Men det var ikke alt, hun brød sig om. I et brev til søsteren Ellen Dahl skriver hun: »For mig har den det lidet sympatiske element, at jeg synes, den gør kvindernes stilling så dårlig, men herom kan sikkert diskuteres«. Imidlertid har KB gennem sin omfattende læsning om islam haft en god baggrund for at drage sammenligninger med nazismen. I 'Breve fra et land i krig' skriver hun også: »Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredie Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse«. Og: »Islam er af de to det højeste ideal, fordi det er højere at tjene Gud end at tjene et fædreland eller en race«. Quiz 2: Svaret må vist blive ganske kort: Citatet er indledningen til 'Vejen til Jerusalem' fra 1998 af den svenske forfatter Jan Guillou. Med venlig hilsen Mette Fledelius Teschl, Sæby Belærende trilogi Kære Bibliopat. Det andet citat er indledningen til bind 1, 'Vejen til Jerusalem', af Jan Guillous meget lange og umådeligt belærende trilogi om Ridder Arn. Bogens helt er en globaliseret, lattedrikkende tempelridder, der, skønt ca. 730 år ældre end baronessen, er ganske tilpasset kontemporær, høflig svensk omgangstone og bl.a. altid udtrykker sig respektfuldt om muslimer - selv når han dræber dem med Bofors-agtig effektivitet. Hvis Absalon havde tilladt Saxo at indsnige et par upassende tegninger i sine skrifter, ville Arn helt sikkert have udtrykt sin misbilligelse. Selv om han som sagt er tempelridder, leder man forgæves efter religiøse konspirationsteorier à la Dan Brown. I stedet får man rigtig meget at vide om broderi og andet håndværk. Med venlig hilsen Søren Larsen, Odense