Som dedikerede læsere ved, er dette en spalte helliget verdenslitteratur. Følgelig er det ikke noget sidespring, at vi de sidste tre-fire uger har beskæftiget os med den rappeste metropol i litteraturens verden: Andeby. Og ikke bare ud i det dueblå, næ, vi har skam beskæftiget os med det måske allervæsentligste fænomen i den kære by: Anders Ands bønsliv - eller mangel på samme. Omkring dette for vor tid så væsentlige emne vil vi også dvæle i denne uge. Det skyldes ikke mindst den post, vi har fået fra vore læsere, tak! Ros fra Jørn Lund En af dem er direktør Jørn Lund fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I en mail stilet til vor frostboks skriver professoren: »Fin timing, bibliopat. Lad os få flere videnskabelige analyser af de ideologiske strukturer i Andeby«. En ros vi straks lader gå videre til religionsforsker Mikael Rothstein, hvis fremragende grundforskning, vi trak på i sidste uge. Her kunne vi godt finde på at gå ned i vort kælderbibliotek (knastørt om vinteren) og ind i afdelingen, der kort og godt hedder 'Cartoons' for at hente den ideologikritiske klassiker 'Anders And i den tredje verden' af Dorfman og Mattelart, som udkom på dansk i 1978, men det gør vi ikke, det får vente lidt endnu. Katolske i andehovederne I mellemtiden giver vi ordet til vor læser Lars Erik Bryld, der går i rette med Mikael Rothsteins analyse af Andeby, som Rothstein (jævnfør sidste uges klumme) betragter som et af de mindst religiøse samfund i verden. Lars Erik Bryld skriver: »Herfra en ganske lille modsigelse af Michael Rothsteins nedtoning af de i Andeby forekommende kristne referencer. Bemeldte agnostiker synes at afsløre en eklatant uvidenhed om en af de i teologisk sammenhæng mest signifikante episoder i det Barksianske totalepos. Jeg hentyder til historien 'The Phantom of Notre Duck', på dansk 'Fløjtetyven i kirketårnet'«. »Af denne historie fremgår, at Andeby med stolthed huser en nok så imponerende gotisk katedral viet til ingen ringere end Vor And; og hvis ikke MR anerkender dette synonym for den Hellige Jomfru, så figurerer på en af katedralens loftsmalerier også Skt. Georg og Dragen (her i en særlig skrækindjagende bakkenbartet version)«. »Endelig må man ikke underkende Onkel Joakims udtrykte tiltro til den lykkebringende effekt af det i katedralen forekommende brøndvand. Vi må herfra konkludere, at Andeby ikke bare synes gennemsyret af en uspecifik kristen tankegang, men at hovedpersonerne er rent katolske i andehovederne«. Som småpjusket ælling Fra en anden læser, Ole Olesen, har vi også fået post. Han skriver: »Der er ingen tvivl: Anders, der udadtil er en moderne And, som stoler på sig selv, fremskridtet, pengenes magt og det frie initiativ, har også sine religiøse stunder, hvor han folder sine hænder i bøn. Dette er 'Den hulkende sømand' et klart eksempel på«. »Hvem er denne livsaftenssalme henvendt til, om ikke til en højere magt, der formår at skænke den fortvivlede and et sidste hvilested - i naturens store skød, fjernt fra verdens tummel og larm?« Her henviser Ole Olesen til sin egen hjemmeside, hvorfra vi har nappet denne klummes overskrift: Vi kan kun opfordre vore læsere til at følge henvisningen og nyde løjerne på www.oleolesen.dk. Her er vi fremme ved det sensationelle point of no return, vi i flere uger har forvarslet at ville nå frem til på et tidspunkt: Den fuldstændige tekst til 'Den hulkende sømand', som Anders Ands skaber, Carl Barks, ellers kun har ladet den menneskelige civilisation kende et fragment af. Ole Olesen har skrevet den. På hans hjemmeside kan man høre ham synge - eller rettere - fremføre den. Her er første vers, der er tre i alt: Som småpjusket ælling da stod jeg til søs,
jeg drømte om solskin og kærtegn og kys.
Ak disse falmede minder!
Hvem der forstod sig på kvinder!
Nu står jeg fortørnet og drejer mit rat
og hulker ved dag og ved nat:
Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav ...
hvor kun bølgerne hører min gråd!
Kun dér kan jeg glemme de drømme, vi drømte,
dengang du var med i min båd.
Nu sætter jeg sejlet og stævner mod land
og synger den eneste sang, som jeg kan.
Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
kan en kølhalet and hulke ud.Memento mori Det er da både smukt og rørende. Bemærk, hvordan Olesen udbygger den tydelige efterlivsforestilling, som også Rothstein identificerede i Barksfragmentet. Ole Olesen betragter i øvrigt Anders som en meget klog And. »Der findes flere eksempler på, at Anders lever op til det ældgamle løsen: »Memento mori!« - »Husk at døden er dig vis!«. Han tager ligefrem emnet så alvorligt, at han tyr til det ærværdige tyske sprog - Martin Luthers og Johannes Bugenhagens modersmål - og dermed bekender sig til traditionen fra Heinrich Schütz' 'Musikalische Exequien' og Johs. Brahms' 'Ein deutsches Requiem'«. Hmmmmm... OO mener også at have fundet en stribe, hvori Anders, »der ikke synes at være nogen flittig kirkegænger, forlanger af sine tre nevøer, at de skal bede deres aftenbøn. (Det er ikke uinteressant, at dette sker på norsk, samt at der bedes for nevøernes forældre, som ellers aldrig omtales i hjemmet)«. Så langt så godt. I næste uge følger vi Jørn Lunds opfordring og bevæger os så at sige fra religionskritikkens domæne til ideologikritikkens. Næste uges klumme kunne for så vidt godt hedde: 'Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske donaldismes omfangslogiske status'. Glæd Dem! Quiz 1: Hvilken Karl Marx-inspireret dansk klassiker er det naturligvis, vi hentyder til lige ovenfor? Quiz 2: En berømt italiensk forfatter. Hans seneste roman har titel efter en tegneseriefigur. Qui? I sidste uge efterlyste vi bogen med disse sidste ord: »Det, vi ønsker at bryde, er vore uægte, uorganiske bånd, særlig dem, der har med penge at gøre, og at genskabe den levende organiske forbindelse med kosmos, med sol og jord, med menneskenes slægt og folk og familie. Begynd med solen, og resten vil komme langsomt, langsomt«.

I quiz 2 efterlyste vi værket, hvorfra denne sekvens er taget: »Jeg bytter Danmark ei, /For Ruslands Vinterørkner, / For Sydens Blomstermai. / Ei Pest og Slanger kiende vi, / Ei Vesterlandets Tungsind, / Ei Østens Raseri«.Oehlenschläger! Kære Bibliopat! Vedr. quiz 2: Når nu du fremdrager dette stykke klingre lyrik fra en nådig glemsel, kan jeg ikke længere lade det blive ved kun at indvie min husbond i mine lørdagsgætterier, jeg må meddele mig til en større offentlighed. Her gælder det jo vor nationalskjald og hans nationalhymne. Der er simpelthen tale om Adam Oehlenschläger og 'Der er et yndigt land', strofe 8 - ud af oprindelig i alt 12. (Digtet ca. 1819). Som indfødt københavner har jeg heller aldrig kunnet stå for strofe 10: Ei stor, vor Fødestavn,/ dog hæver sig blandt Stæder / dit stolte Kiøbenhavn. / Til bedre By ei Havet kom, / ja ingen Flod i Dalen, / fra Trondhiem og til Rom. Tørster man efter mere, Højskolesangbogen har jo kun 4 strofer med, finder man alle 12 i Billeskov Jansens 'Den danske Lyrik', bd.2. Venlig hilsen Annelise Christensen Utaknemmelige russere Kære bibliopat! Quiz 1 kan jeg ikke klare, men svaret på quiz 2 er 'Der er et yndigt land' af Adam Oehlenschläger. Den fulde tekst til nationalsangen står i Billeskov Jansens 'Den Danske Lyrik' bd. 2. Jeg kan som dansker ikke rigtig selv skrive under på udsagnet, da jeg hele mit liv har beskæftiget mig med Rusland/Sovjetunionen. Men det er da pudsigt, at Rusland nævnes i vores nationalsang. Det 'omvendte' er ikke tilfældet. Danmark nævnes hverken i Tsarhymnen, Internationale, den sovjetiske eller den seneste russiske nationalsang. Venlig hilsenLars P. Poulsen-Hansen Østens raseri Kære Bibliopat, Det første citat bliver et vildt gæt, for jeg har ikke læst bogen siden dengang sidst i 1970'erne, og jeg kan ikke finde den på hylderne, men det kunne da godt lyde som nogle slutord af de herrer Meyer, 'unge' Helveg og Villy Sørensen i deres fælles manifest 'Oprør fra midten'. ('Grænser for vækst' er også blevet væk!). Det andet citat (i det originale Oehlenschläger-sprog) var også svært, indtil jeg studerede versemålet med den forlængede fjerde linje, som er så karakteristisk, når man synger med på sangen inden fodboldlandskampen. Vi synger jo nu kun halvandet vers, og Højskolesangbogen har vist fire med af de oprindelige otte-ni stykker. Det citerede er vist det næstsidste. Vi kunne da godt tage det med igen, 'Østens Raseri' er jo ganske aktuelt p.t. Men et yndigt land er det jo, selv om det fryser. Mvh Finn Holten Hansen Grønspættebogen Kære Bibliopat Med hensyn til Grønspættebogen er jeg enig med Mikael Rothstein i, at den er et helt igennem sekulært opslagsværk - bortset fra den væsentlige, om ikke religiøse, så dog mystiske detalje, at alle bogens svar altid og uden undtagelse findes på midtersiderne! Kh Søren Vad Møller