Da Bjørn først får gummiskoene på og begiver sig af sted til fods langs Sortehavet ind i Abkhasiens uvirkelige og forfaldne ferieparadis, er der ingen vej tilbage, læseren er hægtet på og sluger hvert eneste møde med vennerne på vejen. I Kaukasus bestemte gæstevenskabets gamle tradition, at når en fremmed bankede på døren, skulle han modtages med det bedste, huset havde.

Når maden var spist, skulle værten tilbyde sin gæst en god seng. Alle i huset trak sig tilbage, og den fremmede gæst ville nu opdage, at i sengen ventede husets smukkeste datter.