Jeg havde ikke læst noget af Hisham Matar, før jeg stødte på disse erindringer, hvor han efter 33 år vender tilbage til Libyen. Gaddafi er død, og hvad skal der ske nu? Vil Libyen blomstre oven på det arabiske forår? Og hvor blev hans far af? Og selvom man ikke har læst hans romaner, der også kredser om faderen og eksilet, giver det mening at starte her. For både Matar og hjemlandet befinder sig i 2012 på et nulpunkt og må begynde forfra. I 1979 flygtede familien fra Tripoli og Gaddafis diktatur til Egypten, og efter en rodløs tilværelse i London, hvor Matar gik på kostskole og siden bosatte sig, sidder han ved bogens begyndelse med sin mor og bror og venter i lufthavnen på at komme ... hjem.
Faderen, Jaballa Matar, som er bogens fraværende hovedperson, var en succesrig forretningsmand, og som systemkritiker og tidligere oberst i den libyske hær under kong Idris levede han livet farligt og måtte altså flygte, inden han blev bortført i Kairo og sat i det berygtede Abu Salim-fængsel – »et sted der var kendt som ’sidste stop’ – det sted hvor regimet anbragte mennesker, som det ville glemme«. Hvad skete der så? Matar ved, at der fandt en massakre sted i fængslet i 1996, hvor 1.200 indsatte blev dræbt. På et tidspunkt opsøges han af en mand, der mener at have set faderen i 2002. Lever han stadig?
