Det er nogle meget udramatiske noveller, som svenske Emeli Bergman, der tog afgang fra Forfatterskolen i København i 2014, debuterer med. De 9 noveller i ’Salt’ kredser ellers om samme temmelig tunge emner, hvilket vil sige abort, død og fremmedgjorte relationer. Man kunne også, som forlaget gør det, sige tab af forskellig slags. Uden at der kan udledes en pointe af det, er der ting, der går igen i novellerne: arkæologi og dyr, steder (København, Öland, Italien) og personer eller i hvert fald navne. En karakter siger om en film, hvad man også kan sige om novellesamlingen, »den handlede om forskellige liv, men alligevel måske det samme«.
I titelnovellen ’Salt’ er fortælleren blevet gravid med sin fætter og får en abort. Det lyder måske dramatisk, men er det netop ikke, sådan som det gengives af Bergmans fortæller. Fortælleren tager abortpiller i det sommerhus, de to alligevel mødes i til en familiefødselsdag:
