Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Michael Probst/AP
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre nye bøger om økonomi overbeviser ikke: Mænd, der tror, de kan løse verdens økonomiske problemer

Forfatterne forsøger at komme med løsninger, men som læser føler man sig ikke helt overbevist.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Donald Trump er ikke den eneste, der mener at sidde inde med store geniale løsninger på alverdens problemer. Der skrives mange bøger om økonomi, hvor forfatterne mener at have gode løsninger på store økonomiske spørgsmål. Forfatterne forsøger indimellem at være modstykket til det lille barn i ’Kejserens nye klæder’, der påpeger, at kejseren ikke har noget på. De forsøger at påvise, at både teoretikere og praktikere fra the establishment ikke har noget eller i hvert fald meget lidt på.

Sådanne bøger er sjældent vellykkede. Ikke fordi the establishment altid har ret, men fordi det er sjældent, at der er simple løsninger på komplicerede problemer. Den slags bøger kan virke som provokation og kan påpege vanetænkning og tynde argumenter hos andre, men de er sjældent overbevisende.

Det er ikke så let at reformere samfund

En sådan bog er ’Red kapitalismen for de mange, fra de få’, der er skrevet af Robert Reich, en tidligere amerikansk arbejdsminister, der nu er professor. Blandt bogens budskaber er, at amerikansk lovgivning i for høj grad bestemmes af kapitalinteresser og lobbyister. Der er behov for, at under- og middelklasse tilbageerobrer deres indflydelse. Forfatteren påpeger, at der ikke er nogen klar definition af ’frit marked’, og at patentrettigheder og monopolregulering sagtens kan ændres i en retning, der giver større lighed i samfundet. Diskussionen heraf er absolut værd at læse, og der er mange gode eksempler.

Han har derudover (bl.a.) en diskussion af udviklingen i retning af større indkomstspredning, som ikke er så interessant.

Den har en tendens til at blive moralsk (»Ingen er en så høj løn værd«), kombineret med overdrevne påstande om, at direktørerne har for stor magt til at påvirke deres egen løn, og så suppleret med den traditionelle kritik af Wall Street-folkene.

Bogen er fra 2015. Det er specielt tankevækkende at læse forfatterens tanker om fordelen ved et nyt parti, der »samler de utilfredse elementer, som er imod systemet i begge partier, og giver de 90 procent af amerikanerne, der har tabt terræn, deres egen politiske stemme«. Trump har uden tvivl samlet mange af de utilfredses stemmer, men det har næppe bragt os nærmere til forfatterens ønske om en kapitalisme med større lighed. Det er ikke så let at reformere samfund.

Bogen er dog en gennemlæsning værd for den, der interesserer sig for amerikanske forhold, selv om den spreder sig meget og derfor ofte bliver overfladisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik’ er skrevet af Warren Mosler, der har en fortid som bankmand og manager af en såkaldt hedgefund. Det vil sige, at han er en af de Wall Street-spekulanter, som i mange sammenhænge tillægges skylden for finanskrisen.

Han er et typisk eksempel på den selvbevidste succesrige erhvervsmand, der mener at have svaret på alle spørgsmål. Knap en fjerdedel af bogen bruger han til at beskrive sin karriere i det private erhvervsliv og sine succeser dér.

Utallige gange har forfatteren angiveligt enten ’jordet’ store økonomer eller lynhurtigt fået eksperter til at ændre deres synspunkter og tilslutte sig hans egne. Han føler det nødvendigt at fortælle læseren, at han ved sin afgangseksamen fra high school i 1967 blev nr. 30 ud af 575.

Det bærende tema i bogen er, at stater ikke kan gå fallit, når deres gæld er i egen valuta. Derfor er det ikke nødvendigt for staten at balancere budgettet. Statens budgetovervejelser skal ske ud fra overvejelser om beskæftigelsen. Hvis der er arbejdsløshed, er det en god idé med underskud, så der kan komme gang i beskæftigelsen. Statens gæld er ikke noget problem, for staten kan betale med fordringer på sig selv. Det kan være et problem ved store statsunderskud, at det skaber inflation, men problemet er inflationen og ikke underskuddet som sådan. Det minder ganske meget om, hvad økonomen John Maynard Keynes skrev for 80 år siden, så det er ikke helt så originalt, som forfatteren mener.

Modellen forudsætter selvfølgelig flydende valutakurser, det vil sige, at både eurolandene og Danmark stadig skal tænke over deres statsfinanser – eller gå ud af euroen. Læserens sparsomme tid kan nok anvendes bedre.

’Vores penge i vores bank’ er skrevet af Ole Bjerg, der er lektor i filosofi og økonomi på Copenhagen Business School.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forfatteren ønsker en grundlæggende ændring i vores banksystem, herunder vort nationalbanksystem. Alle danskere skal have en konto i Nationalbanken, så de har en måde at have sikre indskud. Indskud i almindelige pengeinstitutter skal ikke længere være dækket af Indskydergarantifonden. Banker vil derefter være som alle andre virksomheder, der kan gå konkurs, uden at staten træder til. Derfor vil regulering af finanssektoren kunne mindskes, og der vil være mindre konjunkturudsving.

Man føler sig som læser ikke overbevist om forslagets fortræffelighed.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden