Jeg er i færd med at læse den polske forfatter Witold Gombrowicz’ dagbog fra 1953-58 (netop udkommet på dansk i Rune Brandt Larsens oversættelse), da han levede i eksil i Buenos Aires. Meget af det formår, hvor velskrevet det end er, alligevel ikke rigtigt at fange min interesse, fordi det knytter sig så meget til en forgangen aktualitet: litterære grupperinger i det polske emigrantmiljø i Argentina i 1950’erne med nævnelse af for mig ukendte navne; forfatterens forfængelighed i debatter, som jeg ikke altid forstår, hvad handler om (ud over forfængelighed); en misogyni, der forekommer mig dateret og malplaceret, selv om jeg normalt er stor fan af de store misogyne (som Strindberg) osv.

Men så er der lige pludselig denne optegnelse: