En mand har fået en sygdom, som vil vække smertelig genklang hos ældre læsere og anmeldere. Patienten lider af »almindeligt bortfald«. Først bliver det ene ben sat af, så det andet. Han får fine proteser til erstatning. En overgang er det galt med albuen. Lægerne overvejer at skabe en kunstig forbindelse mellem skulder og hånd, men det bliver hurtigt nødvendigt at tage hele armen.
Sådan fortsætter det, med en eksakt grundighed, som både er hylende komisk og filosofisk udfordrende. For nok får patienten et »jernhelbred« af alt det metal, der er puttet i ham, men da lunger, hjerter og til sidst også hoved er udskiftet, må man jo spørge sig, hvem han i grunden er.

