Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
AP/Lionel Cironneau
Foto: AP/Lionel Cironneau

Richard Ford.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ugens bogsladder: Forfatter spyttede nedladende anmelder i ansigtet

Carsten Andersens ugentlige klumme om stort og småt i litteraturens verden, Efter Bogen, handler i dag om en mangeårig litterær beef og om den nyligt uddelte Man Booker International Prize, der havde danske Dorthe Nors med i finalefeltet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske forfatter Richard Fordkan skrive røven ud af bukserne på de fleste, og han ved det. Hvis nogen antyder, at en af hans bøger, uanset det flotte sprog, fortæller noget uinteressant eller simpelthen er dårlig, stiger temperaturen faretruende.

Jeg har interviewet ham flere gange, og på et tidspunkt kom vi til at tale om modtagelsen af hans bøger hjemme i USA. Da vi nåede til The New York Times, blev hans læber smalle. Han nærmest spyttede navnet på avisens hovedanmelder ud. Michiko Kakutani kan også være en hård kritiker, men forfatterens reaktion var alligevel overraskende. Der var gået lang tid, siden hun havde skrevet anmeldelsen, men alligevel var det, som om røgen lige om et øjeblik ville stå ud af ørerne på Ford.

Hans reaktion var imidlertid ingenting imod, hvordan han opførte sig, da han mødte Colson Whitehead, som i 2001 havde tilladt sig at være nedladende over for Fords novellesamling, som på dansk fik titlen ’Kvalitetstid’. Bogen svælger i utroskabshistorier, og i sin anmeldelse i The New York Times skrev Whitehead, at hvis han havde været epidemiolog, ville han mene, at en form for epidemi havde ramt den øvre del af middelklassen.

To år senere deltog de begge i et selskab, og Ford var stadig skummende. »Du er et barn, bliv voksen«. Og så spyttede Ford ham i ansigtet. Whitehead svarede, at han nu ville advare alle de andre, der også havde sablet bogen ned, om at de hellere måtte tage regnslag på, hvis de mødte Ford.

Nu har Ford skrevet om episoden i Esquire, og han kan godt se, at han opførte sig dårligt dengang, men fortryder han? Nix. I dag, 14 år senere, har han det præcis, som han havde det dengang. I forhold til Whitehead, hans anmeldelse og sin egen reaktion.

Nekrologen venter

I The Guardian skriver avisens litteraturredaktør, Claire Armistead, at det måske er på tide, at Richard Ford sluger sin sårede stolthed og kommer videre. Man kan sige, at Ford og Whitehead i dag faktisk har en del til fælles. Begge har fået Pulitzerprisen.

AP/Astrid Dalum
Foto: AP/Astrid Dalum

Noget tyder dog på, at Fords reaktion er et iboende træk. Han har tidligere i The Guardian fortalt, hvordan han engang tog en af Alice Hoffmans bøger ud i baghaven og skød den, hvorefter han mailede et billede af den gennemborede bog til hende. Hun havde tilladt sig at give ham en dårlig anmeldelse.

Ford kan være glad for, at det ikke var Booker-vinderen Marlon James, der var kritiker. James ruller sig helt ud om den litterære fejde på sin åbne facebookprofil, som Armistead citerer fra:

»Han siger, at han stadig ikke fortryder, han spyttede Colson Whitehead i ansigtet. Helt ærligt, I forfattere opfører jer pænere, end jeg gør, for sådan et røvhul ville have stået med en nekrolog, hvis det var mig. Forestil jer, at jeg kom hjem til Momma James og fortalte hende, at jeg havde ladet en eller anden fyr spytte hendes dreng i hovedet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En fest for Norden

Onsdag aften var der ingen litterære øretæver, men kun feststemning i luften i London, da den store Man Booker International Prize gik til israelske David Grossmanlt. Både bookmakerne og Dorthe Norshavde da også spået, at hun ikke ville vinde, selv om hendes roman ’Spejl, skulder, blink’ på fornem vis var udvalgt blandt de sidste 6 af i alt 126 nominerede.

Men det har givet ekstra opmærksomhed. Det har både Nors og norske Roy Jacobsen fået bevis på.

Siden Roy Jacobsens roman ’De usynlige’ blev en del af det store felt af nominerede, har forfatteren skrevet under på 15 nye kontrakter med udenlandske forlag. Romanen, som er første bind af en trilogi, er foreløbig solgt til udgivelse i 18 lande, og flere lande har købt de tre bøger delvis ubeset, har forfatteren netop fortalt Aftenposten. Sidste bind udkommer først på norsk til efteråret.

Rolf Vennenbernd
Arkivfoto: Rolf Vennenbernd

Historierne i trilogien fortæller om kystfolket ved Helgeland i første halvdel af århundredet. ’De usynlige’ fik fornemme anmeldelser i både Danmark og Norge, og det samme gjorde efterfølgeren ’Hvidt hav’. Især første bog i trilogien har ramt læserne rent. I hjemlandet er den efterhånden solgt i utrolige 170.000 eksemplarer.

Roy Jacobsen er på ingen måde uvant med at ramme det store publikum. Han slog voldsomt igennem, da han i 1991 fik udgivet romanen ’Sejrherrerne’. Som avisen Dagbladet noterer i interview i denne uge, blev romanen en så stor succes dengang, at forfatteren kunne købe sit nuværende hus med udsigt over Oslofjorden.

I interviewet fortæller forfatteren lidt om sidste bind i trilogien, der udkommer til september med titlen ’Rigels øjne’. Her skriver han om fangeskibet ’Rigel’, som britiske fly sænkede i 1944. Omkring 2.500 menes at være omkommet, flere end ved ’Titanic’s forlis. ’Rigel’ gik ned i det kystområde, som Roy Jacobsen har beskrevet i trilogiens to første romaner. Det er ved den norske kyst lidt syd for polarcirklen, hvorfra forfatterens mor stammer. Interviewet er lavet i anledning af Roy Jacobsens Man Booker-nominering, men avisen får også forfatteren til at tale om sin kriminelle fortid. Ja, sådan en har han. Det afslørede den 62-årige forfatter for to år siden i en podcast. Han fik som ung et halvt års betinget fængsel. Det er svært at forestille sig, når man har mødt den meget venlige mand. Før podcasten måtte han lige advare sine børn. Indtil da havde han ikke fortalt om sin vilde ungdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er mange ting, man ikke vil høre om sine forældre. For eksempel siges det, at der findes to typer mennesker, der ikke har et seksualliv: éns egne børn og éns forældre«, siger Roy Jacobsen.

Så lyder han igen som den mand, man kender.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden