Mennesket er et dyr inficeret med to ejendommeligheder: en seksualdrift hinsides behovet for forplantning og en bevidsthed om egen dødelighed. Vi er de seksuelle, vi er de aldrende.

Sådan er det i virkeligheden, sådan er det også i Peter Adolphsens romanspøg, blot tydeliggjort som ironisk allegorisk science fiction. En mikroskopisk mideart fra en anden planet falder ned på Jorden, og de mennesker, den sætter sig på, rammes af to ting: kneppelyst og rynker. Mens de som besatte søger at tilfredsstille deres konstante seksuelle begær, udvikler deres hud sig til en rynket hvid, krystallinsk skorpe, som efter syv uger eksploderer.