Kulturminister: Lukning af Den Store Danske Encyklopædi skal ikke være en statsopgave

Lyt til artiklen

Den digitale udgave af Den Store Danske Encyklopædi er stødt på grund og lukker.

Det må der gøres noget ved, mener flere politiske partier, som udtaler sig til Mediawatch.

Kulturordførere fra Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten mener, at kulturminister Mette Bock (LA) må tale med Gyldendal om, hvordan man undgår lukning.

Venstre kan godt se, at det er problematisk at miste en indgang til faktuel viden, men også, at staten ikke skal blande sig.

Det samme gælder DF. Partiet mener, at Encyklopædien må være en opgave for universiteterne.

Kulturminister Mette Bock ærgrer sig over, at Encyklopædien lukker:

»Jeg mener dog ikke, at det dermed automatisk bliver statens opgave at drive og redigere en digital encyklopædi. Men jeg er altid klar til at se på, om der er andet, man kan gøre, f.eks. se på erfaringerne fra Norge og Sverige«, skriver hun i en mail.

Carsten Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her