Stig Andersen fra Gyldendal må sande, at det ikke kan lade sig gøre at tjene penge på det digitale opslagsværk.
Foto: Niels Hougaard (arkiv)

Stig Andersen fra Gyldendal må sande, at det ikke kan lade sig gøre at tjene penge på det digitale opslagsværk.

Medier

Gyldendal lukker encyklopædien på nettet

Netversionen af Den Store Danske Encyklopædi har kostet forlagskoncernen millioner gennem flere år. Nu opgiver Gyldendal at få økonomien til at hænge sammen.

Medier

Gyldendals store, digitale opslagsværk lukker. Gennem ti år har forlaget forsøgt at få økonomi i det, der populært er blevet kaldt 'Den store danske'.

Nu opgiver forlagsledelsen officielt projektet, selv om omkring 100.000 danskere har søgt oplysninger i det store værk hver eneste dag.

»Mange danskere har købt encyklopædien på tryk og på cd-rom og dvd, og så længe det havde en fysisk form, anså folk det for en vare, og så ville de gerne betale for det. Senere lagde vi det på nettet og forsøgte at få aftaler med kommuner, virksomheder og fonde, men det kunne ikke løbe rundt«, siger Stig Andersen, adm. direktør for Gyldendal.

Den Store Danske Encyklopædi udkom som bogværk i 20 bind i årene 1994 til 2001, og senere udkom flere suppleringsbind. I alt 35.000 købte værket, som var støttet af Augustinusfonden og fik inflationsgaranti fra staten. Senere udkom opslagsværket på cd-rom og dvd til en brøkdel af den oprindelige pris.

Betaling? Nej tak

Da encyklopædien blev omdannet til et online-opslagsværk på nettet, var det imidlertid slut med betalingsvilligheden hos danskerne.

Allerede i 2010, godt et år efter lanceringen på nettet, viste problemerne sig.

Lars Boesgaard, som var direktør for Gyldendal Fakta, udtalte dengang til Politiken, at et af problemerne var, at prisen på netannoncer var faldet til en tiendedel af, hvad forlaget havde budgetteret med, da man gik i gang med online-versionen. Dengang lød skønnet på, at hvis der skulle økonomi i opslagsværket, skulle der være 150.000 brugere om dagen, og alligevel ville der gå fire-fem år, før det projektet kunne løbe rundt.

Det kom aldrig til at ske. I stedet har det store online-leksikon kostet Gyldendal to-tre mio. kr. om året. Samlet set et minus på mere end 20 mio. kr.

»År efter år har der kun været underskud, og på et tidspunkt må man bare sige, at vi ikke kan finde en løsning, der får projektet til at gå i nul. Det kan de heller ikke andre steder i verden. Desværre er det et fælles problem«, siger Stig Andersen.

Flagskib går ned

Han mener ikke, det har haft større betydning for encyklopædien, at man på et tidspunkt åbnede for, at almindeligt interesserede danskere kunne komme med bidrag til værket:

»Langt, langt t den største del af tekstmængden er autoriseret, og det særlige ved encyklopædien var jo, at den var godkendt i undervisningen som referenceværk. Vi har virkelig tøvet med at træffet denne beslutning, for det er et publicistisk flagskib, som vi er mange, der har haft store følelser for«, siger Stig Andersen.

Den digitale omstilling har kostet Gyldendal dyrt i flere tilfælde. Forlaget tabte millioner på egen netboghandel, og en satsning på en kombination af spil og læring kostede et trecifret millionbeløb. Ifølge Stig Andersen betyder det ikke, at forlaget generelt har større problemer med digitaliseringen end alle andre.

»Man kan ikke sammenligne det, for der er tale om vidt forskellige problemstillinger. Eksempelvis ser vi en kraftig vækst i salget af digitale produkter til uddannelsessektoren«, siger han.

Gyldendal har haft tre fuldtidsansatte på encyklopædien. To af dem har fået tilbudt anden beskæftigelse på forlaget.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden