Allerede fra starten lægges det fast, at syriske Doaa er rædselsslagen for vand. Hun nægter at svømme som barn, og en fætters grove forsøg på at lære hende det ved at kaste hende i vandet i en lille sø på en familieudflugt går helt galt.

Doaa Al Zamel er tilbagetrukket, meget sky og meget stædig lige fra sin tidlige barndom, og det ændrer sig ikke, da hun vokser op. At hun er meget stædig og efterhånden også meget from, hjælper hende – mirakuløst må man sige – til siden at overleve flere strandede flugtforsøg og til sidst mange grufulde dage, svømmende rundt i Middelhavet, mens hundreder drukner omkring hende, også hendes forlovede.