Læser anbefaler væmmelig debutbog: »Det er den grummeste bog, jeg længe har læst«

Illustration:  Claus Nørregaard
Illustration: Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

Sikke en solrig, varm og helende sommer! Lige den slags, man har brug for, hvis man skal kunne klare endnu en tørn i trædemøllen. Ja, jeg taler ikke om det danske sommervejr, jeg er jo ikke komplet idiot, men derimod om de lange ophold i Mellemøsten, Indien, Kashmir og Afrika, jeg har været på, takket være fede romaner af Mohsin Hamid (’Exit West’), Arundhati Roy (’The Ministry of Utmost Happiness’) og Zadie Smith (’Swing Time’).

For sådan har det været: I stedet for en strandsommer har det været en sommer under dynen. Det var bl.a. her, jeg læste Hamid, Roy og Smith, men heldigvis styrede pligten ikke al min læsning, der var også tid til lyst og til gamle vaner.

Litteraturlægen har svaret på det brændende spørgsmål: Hvem var det nu lige, der knaldede i kirken til orglets brus?

Hvad angår det sidste, havnede jeg gudhjælpemig endnu en gang med Vilhelm Bergsøes science fiction-fortælling om ’Flyvefisken Prometheus’ mellem hænderne! Jeg arvede den efter min mormor, Elvira, som vi kaldte Elvis, og jeg læste de første 25 sider, som jeg tror, jeg har gjort 10 gange tidligere, hvorefter der sker det samme som altid: Trætheden overmander mig, og jeg må lægge det lille ultramarinblå bind fra mig, nøjagtig som jeg plejer. Der er noget næsten rituelt over det. Af alle bøger i denne verden rækker jeg søvngængeragtigt ud efter netop ’Flyvefisken’, og det siger mere, end jeg holder af at erkende om mig selv, at jeg ikke bare placerer Bergsøes fortælling under sengen eller ovre i skuret, så jeg kan bruge tiden på at læse noget, jeg netop ikke falder i søvn af. Der foreligger selvfølgelig også den mulighed, at ’Flyvefisken’ spiller rollen som bogen, der skal få mig til ikke at læse med et formål, som jeg plejer. Bogen, der simpelthen skal lulle mig i den sommersøvn, som min underbevidsthed, bedre end mit (mål)bevidste avisjeg, er stensikker på, at jeg har brug for. Jeg mener: Jeg kunne jo også været gået i gang med Dorothy L. Sayers, som står ved siden af ’Flyvefisken’ (det gjorde jeg faktisk, og lord Peter Wimsey, som jeg altid har hadet, fordi han er adelig og går med overklassemonokel, er faktisk o.k.).

Alt dette som udtryk for, at det faktisk ikke er en let sag sådan lige at åbne en sommerlukket klinik efter ferien og så bare styrte djøf’sk derudad. Der skal bare ét sted i denne avis være plads til at skyde omvej. »The road not taken«, skal også tages en gang imellem, hvis De forstår. Ellers må De google. Tilbage til Arundhati Roy, for i hendes roman optræder en vaskeægte bogdoktor! Dr. Mulaqat Ali er bosat i Delhi, far til Aftab og overbevist om, at poesi kan kurere næsten enhver lidelse. Da hans kone fortæller ham, at Aftab ikke er en dreng som alle andre, at han er hijra, tvekønnet, duer digte dog ikke. I stedet tyr han til en kønskirurg, hvilket dog ikke forhindrer Aftab i senere at springe ud som skønne Anjum, fordi han føler sig mest som kvinde.

Politikens litterære klinik: Da Kafka helbredte den ulykkelige lille pige i parken

Romanen er, som det fremgik af min anmeldelse, der blev bragt her i avisen 4. august, meget fængslende, men jeg kan nu ikke anbefale Mulaqat Alis intetsigende digte mod noget som helst. Og Arundhati Roy omtaler faktisk hans praksis negativt. Fordi han hævder altid at have et digt til enhver situation, opstår der nemlig en stemning af stagnation omkring ham:

Sådan håber jeg aldrig, yngre læsere får det med bogdoktoren her i klinikken! Og så endelig til Napoli! Klinikken har fået brev fra Birgit Reedtz Johansen, som lige er blevet færdig med Elena Ferrantes debutbog ’Besværende kærlighed’ fra 1992, om hvilken hun skriver, at den handler om den fyrreårige Delia, som vandrer rundt i Napoli for at sammenstykke den fortælling om sin barndom, hun ikke kan gøre sig fri af. Hendes mor, Amalia, har begået selvmord ved at drukne sig i bugten ud for Napoli, ud for det feriehus, hvor familien havde tilbragt sommerferierne.

Tak til Birgit, og så håber jeg, at du, kære læser, vil sende mig boganbefalinger, anekdoter, refleksioner. Om flyvefisk, privatdetektiver, hjertets længsler, sindets fængsler, og hvad ved jeg.

Jes Stein Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her