Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kay Fisker var fan af almindelige gule mursten, hvilket præger Det Danske Institut ude og inde.
Foto:: Jens Markus Lindhe

Kay Fisker var fan af almindelige gule mursten, hvilket præger Det Danske Institut ude og inde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et dansk murstensvidunder er genfødt i hjertet af Italien i ny arkitekturbog

Arkitekten Kay Fisker var ikke kun med til at tegne Aarhus Universitet, Dronningegaarden i København og togstationer på Bornholm. Han tegnede også Det Danske Institut i Rom, som nu bliver hyldet i et smukt og veloplagt værk.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg har lige fundet endnu en undskyldning for at rejse til Rom ganske snart. Ud over den fristende pasta, rødvinen, klimaet, Forum Romanum og Pantheon-kirken lokker Det Danske Institut ganske heftigt.

Tegnet af danske Kay Fisker og efter at være blevet restaureret, så det funkler som en nyfødt, står Det Danske Institut i den italienske hovedstad og venter på at blive besøgt.

Omgivet af slanke pinjetræer ligger instituttet i udkanten af Borgheseparken med Det Svenske Institut som nærmeste nabo. En rolig plet i den travle storby.

Instituttet har netop kunnet markere sin 50-års dag, og i forbindelse med jubilæet er bygningen sat i stand fra top til tå, hvilket nu markeres med bogen ’Kay Fisker i Rom’, der er forfattet af Bente Lange og Marianne Pade og illustreret med Jens Markus Lindhes smukke fotografier.

Her ses biblioteket, der nu fremstår lysere og mere brugervenligt, end da det stod færdigt i 1967.
Foto:: Jens Markus Lindhe

Her ses biblioteket, der nu fremstår lysere og mere brugervenligt, end da det stod færdigt i 1967.

Marianne Pade er direktør for Det Danske Institut i Rom, arkitekten Bente Lange har ledet restaureringsarbejdet, og med de to som forfattere er man i godt selskab. De kender bygningen som deres egen bukselomme, historien, dagligdagen i bygningen, og så er de først og fremmest gode formidlere.

Kun én sætning i hele bogen – ’Det prismatiske projekt’ – forstår jeg ikke, og det er godt gået i et værk, der kommer rundt om emner som byggeprocesser, danske kunstnere i Rom og italiensk historie. Fiskers og bygningens historie bliver udlagt på den mest naturlige måde, og selv om der bliver skøjtet over årtier og værker, er fremstillingen aldrig overfladisk.

Fisker blev udpeget

Det danske Institut i Rom blev oprindelig oprettet i 1956 med en helt anden beliggenhed end den, der fejres i dag. Formålet var at skabe et sted, hvor danske forskere og kunstnere kunne fordybe sig i Roms og antikkens historie og knytte den italienske historie tættere til den danske.

I 1961 skænkede Carlsbergfondet en ny bygning til instituttet, og det blev besluttet, at Kay Fisker, der med Bente Langes ord var en »høvdingeskikkelse i dansk arkitektur«, skulle tegne det nye institut.

Fisker var en af sin tids mest respekterede arkitekter og havde med bygninger som Aarhus Universitet (sammen med C.F. Møller), togstationer til Gudhjembanen på Bornholm og lejlighedsbebyggelserne Vestersøhus og Dronningegaarden i København slået sit navn fast som en arkitekt, der først og fremmest var eminent dygtig til at anvende mursten, men som også havde sin egen opfattelse af human arkitektur, som han kaldte »funktionel arkitektur« modsat den køligere og meget hypede »international funktionalisme«.

Tilbagevendende

Fisker skabte en bygning i gule mursten med en imponerende trappeindgang, tagterrasse, et vidunderligt bibliotek, værksteder, fællesrum, værelser til stipendiaterne og en bolig til direktøren.

Han kælede for hver en detalje på sine tegninger og ønskede kun de bedste materialer

Han kælede for hver en detalje på sine tegninger og ønskede kun de bedste materialer, hvorfor han bad møbelarkitekten Ole Wanscher om at stå for indretningen.

Desværre døde Fisker, før byggeriet stod færdigt, og det blev hans partnere på tegnestuen, der måtte afslutte arbejdet.

Det betød, at det endelige institut ikke blev så perfekt, som Fisker nok drømte om, og huset har i mange år været plaget af et dårligt indeklima og en ikke alt for god belysning – ligesom det begyndte at trænge til en generel ansigtsløftning.

Den er nu gennemført og endog dokumenteret i et bogværk, man vil vende tilbage til gang på gang. Akkurat som Rom.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden