0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Velskrevet biografi om Verner Pantons designunivers er en drøm af nye former og syrede farver

Kæmpe biografi pakker Verner Pantons værk ud. I Danmark blev hans møbler opfattet som et sidespor, men i udlandet var det en motorvej.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Foto fra bogen
Foto: Foto fra bogen

VP-Globe hedder lampen ovenfor, der er en lysende skulptur udført i gennemsigtig akryl. Til højre er det Marianne Panton, der poserer på ægtemandens bedst kendte stol, Panton-stolen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når jeg kigger på designeren Verner Pantons vilde indretninger, kommer jeg til at tænke på min skolegang i slutningen af 1970’erne. Der var hessian på væggene og væg til væg-tæpper overalt, og kombineret med vores strømpesokker og de akrylsweatre, som vi alle gik rundt i, er der to ting, jeg husker: stød og brændemærker.

Gned man strømpesokkerne hen over nålefilten, mens man susede hen til en af skolekammeraterne, som man fluks prikkede på ryggen, kunne man være sikker på at give vedkommende et dejligt chok i form af et elektrisk stød. Og når man bagefter spurtede efter hinanden og snublede rutsjende hen over de kunstige tæpper, kunne man få frygtelige brændemærker, som var uger om at hele.

Verner Panton (1926-1998) elskede syntetiske materialer, men jeg ved ikke, om han også var glad for stød og brændemærker. Men når jeg ser hans indretninger med tykke orange ryatæpper på gulvene og skrigende plastikmøbler, må der have været basis for adskillige stød – og ikke mindst halvklamme baller af at sidde på al den akryl i timevis.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce