Når jeg kigger på designeren Verner Pantons vilde indretninger, kommer jeg til at tænke på min skolegang i slutningen af 1970’erne. Der var hessian på væggene og væg til væg-tæpper overalt, og kombineret med vores strømpesokker og de akrylsweatre, som vi alle gik rundt i, er der to ting, jeg husker: stød og brændemærker.

Gned man strømpesokkerne hen over nålefilten, mens man susede hen til en af skolekammeraterne, som man fluks prikkede på ryggen, kunne man være sikker på at give vedkommende et dejligt chok i form af et elektrisk stød. Og når man bagefter spurtede efter hinanden og snublede rutsjende hen over de kunstige tæpper, kunne man få frygtelige brændemærker, som var uger om at hele.