Forbillederne og formen

»Jeg har altid skrevet. Dagbøger og også andre former for tekster. Men før jeg kunne begynde at skrive noget, der kunne blive til et færdigt værk, følte jeg, at jeg var nødt til at finde en form, som kunne rumme det stof, jeg gerne ville arbejde med.

På Forfatterskolen var jeg mest optaget af at skrive digte, men mod slutningen af min tid dér begyndte jeg at læse nogle af mine store digteridolers prosabøger og romaner, blandt andre Sylvia Plath, Morti Vizki og Inger Christensen. Der opdagede jeg, at romanformen kan være enormt smidig og rummelig, at den også kan være billedsprogsbåret eller have en eller anden form for særsprog. Det var, som om et kæmpestort rum åbnede sig. Jeg blev totalt forelsket i romangenren.