Enkelte scener i Helena Thaus debut berører mig. Midt i romanen ender jegfortælleren Elena endelig i seng med sin Adrien. Selv om skildringen af deres nat sammen er fyldt til bristepunktet med regnbuer, vanvid og frådende vandfald, er der noget rørende ved Elenas frydefulde overraskelse og de drømme om kontinuitet og fælles fremtid, som natten sår i hende.

Det gør indtryk, at Thau i sin debutroman, ’Adrien’, har sat sig for at skildre ikke kun forelskelsen, men også begæret og lysten, fordi det er så svært, så intimt og så nemt kan slå fejl.