Hvad går et essay ud på? Går det ud på at mene eller at skrive? Jeg tror nok, at jeg bedst kan lide Jokum Rohdes essays dér, hvor han i højere grad hengiver sig til at skrive end til at mene, dér, hvor sprogets rytme og billeder originalt og virtuost indfanger en erindring, en tilstand, en oplevelse, som når Rohde således skildrer sin førstegangslæsning af Celines ’Rejse til nattens ende’:
»Der var noget levende inde i romanen, som i ’Alien’ af Ridley Scott. Albuer, gelænderstivere, sengehjørner og forstadsludere bulede ud gennem maveskindet, og snart brød det ud«. Eller når han skriver om den gamle danske gyserfilm ’Mordets melodi’:






