»Spændt op i dunkende dildomassage-maskiner»: Når Jokum Rohde skriver om sengekantsfilm, græder anmelderen af grin

Jokum Rohde er vokset op med to kunstnerforældre, men har alligevel fået skabt sit helt eget univers. Peter Hove Olesen
Jokum Rohde er vokset op med to kunstnerforældre, men har alligevel fået skabt sit helt eget univers. Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Hvad går et essay ud på? Går det ud på at mene eller at skrive? Jeg tror nok, at jeg bedst kan lide Jokum Rohdes essays dér, hvor han i højere grad hengiver sig til at skrive end til at mene, dér, hvor sprogets rytme og billeder originalt og virtuost indfanger en erindring, en tilstand, en oplevelse, som når Rohde således skildrer sin førstegangslæsning af Celines ’Rejse til nattens ende’:

»Der var noget levende inde i romanen, som i ’Alien’ af Ridley Scott. Albuer, gelænderstivere, sengehjørner og forstadsludere bulede ud gennem maveskindet, og snart brød det ud«. Eller når han skriver om den gamle danske gyserfilm ’Mordets melodi’:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her