Besættelsesårene var paradoksernes tid. Modstandsfolk og nazistiske medløbere ventede side om side på sporvognsperronen, og alt imens jøder måtte flygte og kommunister gå under jorden, spillede Leo Mathisen op til narrestreger på Restaurant München, hvor sjusserne flød, og swingpjattere kyssede ømt og ungdommeligt i garderoben.
Mens eksistentialisten Morten Nielsen digtede om »Krigslys og Larm af Motorer/ over Vejenes mørke Mil«, holdt eroten Jens August Schade nattesæde med sit korps af liderlige muser, som blev krammet og kildet og kysset »3 tusinde Gange Maanen rundt«.
