»De spytte paa mig, de trampe mig i Dyndet«: H. C. Andersen var et hysterisk brokkehoved

»De spytte paa mig, de trampe mig i Dyndet, jeg er dog en Digternatur, som Gud ikke gav dem mange af!«. H. C. Andersen havde fået dårlige anmeldelser, det brokkede han sig over i breve til veninden. Tegning Anne-Marie Steen Petersen
»De spytte paa mig, de trampe mig i Dyndet, jeg er dog en Digternatur, som Gud ikke gav dem mange af!«. H. C. Andersen havde fået dårlige anmeldelser, det brokkede han sig over i breve til veninden. Tegning Anne-Marie Steen Petersen
Lyt til artiklen

»Blot du var her mor, jeg er så ene her blandt alle de ligegyldige mennesker«. Stakkels dreng. Den utilslørede desperation, som brevet fra den unge malersvend og emigrant Otto Harder viser, gør voldsomt indtryk, selv om brevene hjem til mor i Mariager har været citeret før, bl.a. i Ole Sønnichsens ’Rejsen til Amerika – Jagten på lykken’.

»Der er ligesom en lammelse over alt. Alle større byggeforetagender ligger stille af pengemangel. Der er ca. 200.000 arbejdsløse nu her«, beretter den hjemløse Otto i 1908 fra det vinterkolde New York.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her