Må en forfatter have holdninger, der læner sig ind over det yderste højre? Og er det i så fald i orden, at forlaget skynder sig at lægge afstand til den slags ytringer?
Spørgsmålene afprøves i disse dage i en heftig tysk debat, der begyndte torsdag aften i Kulturpalast i Dresden. Her stillede forfatteren Uwe Tellkamp op til diskussion med digteren Durs Grünbein. Uwe Tellkamp er mest kendt for den omfangsrige roman ’Der Turm’ (’Tårnet’) om den sidste del af DDR-tiden i hans hjemby, Dresden.





