Herregårdene er en vigtig del af dansk kulturarv, ikke kun som arkitektur. I ældre tid levede langt de fleste danskere på et gods. Øverst i hierarkiet var herskabet, men herudover kunne mange hundrede mennesker være knyttet til det samme gods: Et talrigt tjenerskab med de mest forskelligartede opgaver samt godsets fæstebønder, hvis slid med jorden var forudsætningen for deres egen og stort set alle andres eksistens.

I dag ligger herregårdene hen som forladte kommandocentraler, hvor en ejer, evt. med ægtefælle og børn, residerer i alt for store rammer. Fortidens sociale dominans og økonomiske magt er for længst væk. En nutidig herregård forrenter ikke altid meget mere end en godt beliggende grillbar.