Jeg var slået omkuld, da jeg lagde belgiske Lize Spits debutroman fra mig. Det nyssepysselige omslag, hvor blanke isbogstaver staver titel og forfatternavn, mens de smelter rundt om lilla krokus, kunne ikke være mere misvisende for, hvad der foregår i romanen. Som at pakke blodigt kød ind i blank og billig nylon.
Når man har læst ’Det smelter’, er man på ny mindet om, at barndommen ikke er en sød tid før virkelighedens rå realisme, at coming of age-romaner ikke altid er afsæt for friske begyndelser og nye liv.
