Jeg pendlede lidt febrilsk mellem to forskellige temperamenter, da jeg læste Olga Ravns mystiske og morsomme sci-fi-roman ’De ansatte’.

Det ene ville – med de forudsætninger, jeg nu engang har som menneske i 2018 – oversætte dens dystopi, dens fremtid til noget, der giver mening i dag. På den måde bliver jeg som læser indsat – eller, ja, ansat i et univers, jeg ikke har nogen naturlig plads eller funktion i.