Jeg pendlede lidt febrilsk mellem to forskellige temperamenter, da jeg læste Olga Ravns mystiske og morsomme sci-fi-roman ’De ansatte’.
Det ene ville – med de forudsætninger, jeg nu engang har som menneske i 2018 – oversætte dens dystopi, dens fremtid til noget, der giver mening i dag. På den måde bliver jeg som læser indsat – eller, ja, ansat i et univers, jeg ikke har nogen naturlig plads eller funktion i.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her