Du har jo vundet priser for både din tegneserie og din bog om Platon. Hvordan hænger de to ting sammen?

»Det er meget svært at være både tegner og skriftmenneske, men jeg har været begge dele hele mit liv. Min mor sagde til mig: »Du må ikke blive tegner, Ivar, for du skal finde noget, du kan leve af!«. Derfor valgte jeg græsk og latin, som man faktisk godt kunne leve af. Hvad er så løsningen, når man er vild med at tegne og vild med sprog? Så laver man en tegneserie, og det lykkedes mig så at have en sådan i 25 år. Mine professorer var ikke fornøjede, de syntes, at en mand, der fik en så fin eksamen, skulle bruge sine kræfter på at forske, og tro mig, det ville jeg gerne have gjort. Og her kommer det svære: Hvordan får man det til at hænge sammen? At tegneserien er løsningen, er én ting, men jeg vidste, at den skulle slutte, og da den så gjorde det i 2009, fik jeg endelig tid til at kaste mig over Platon. Jeg fik fem år, hvor jeg læste Platon hver eneste dag og talte med ham og plagede mine omgivelser«.