0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den svære toer: Diplomvinderen Anne Mette Hancock skuffer med 'Mercedes-snittet', der indeholder for meget livsstil og for lidt spænding

Anne Mette Hancocks andet bind om journalisten Heloise og strømeren Erik Schäfer er skuffende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hein Photography
Foto: Hein Photography

Den svære toer er tydeligvis blevet til den alt for hurtige for Anne Mette Hancock, skriver anmelder Bo Tao Michaëlis.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Anne Mette Hancock fik sidste år diplom som bedste krimidebutant for ’Ligblomsten’. Selv om der blev snydt på vægten med hensyn til opklaringen, havde historien en frisk og frejdig sprogtone i form af en fræk fransk journalist, Heloise, som rap hovedperson. Versus den vanlige brovtende god-nok-på-bunden-panserbasse, som buffer mod alt den hvidvinsgurglende udenomssnak i samtalekøkkenet. Således at livsstilsdelen var i balance med spændingen.

Det er desværre ikke tilfældet her i ’Mercedes-snittet’. Omkring mysteriet om en 10-årig dreng, som er forsvundet fra sin skole på Østerbro, og Heloise på en sag om ptsd-ramte veteraner fra Afghanistan og omegn får vi et veritabelt emnekatalog fra et dameblads opslagstavle. Jamen Heloise er gravid, og skal hun beholde barnet eller ej? Hjerteveninden Gerda boller ved siden af, hvornår skal du gå, når kæresten slår, mig og min kirke, mænd, som pludselig bliver mærkelige, psykosen pareidolia, at se ansigter her og der, samt kvinder, som drikker i smug. Plus samtaler om dit og dat mellem mænd og kvinder om parforhold, åbning af vin og spisning af morgenmad.

Indrømmet, noget hænger sammen med den tynde intrige på en eller anden måde, så vi taler ikke om spoilers. Men meget er staffage og stuk. I en krimi, som reelt ikke er på mere end 304 sider. Resten er tilsatte fire kapitler fra forrige bind!

Selvfølgelig skal der være plads til narrative sidespring og pynt omkring plottet. Her er det for meget. For meget, hvor Heloise ser sig selv i spejlet og snakker med strisseren Schäfer med kaffekop, jetlag og sort hustru.

Alt dette kunne du leve med, hvis sprog, stil og tone, magi og fantasi var en smule til stede. Og Hancock er bedst til det hurtige og kvikke, mindre god til noget andet. Omkring kærlighed og det, som ligner, får vi ofte sypigeromanprosa, hvor der tegnes drømme i sandet. Eller dette syntetisk klodsede billede af morens tilrøgede lejlighed: »katakombe af nikotinfarvet degenerering«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce