Han var humorist, pianist, humanist. Det kunne alt sammen mærkes i digtene. Men den inderste drivkraft i Benny Andersens poesi var hans forhold til sproget. Han legede med det. Hørte sammenhænge, vi andre overså.
Se bare på opremsningen af tidsbestemmelser i digtet ’På høje tid', som vi gengiver nedenfor. Det begynder med ’da’ ditten og ’da’ datten – så river da’et sig løs og bliver til en del af helt andre ord. Det er humoristisk og musikalsk og meget dansk dadaisme.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Bliv abonnent for 1 krEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
