Lyt til artiklen
Bogen, jeg læser for øjeblikket:
»Jeg er ved at sætte mig bedre ind i Ellen Einans poesi. Hendes vej til poesien er ydmyg og forunderlig. At hun som ansat i ældreplejen (hun debuterede som 51-årig i 1982) fandt en bog om automatskrift på lokalbiblioteket, og at hun derefter nedfældede ord og tegninger, som fascinerede hende tilstrækkeligt, til at hun begyndte at vise dem til andre. Hun sagde selv, at det var afdøde ånder, der talte igennem hende. Jeg tror, at det var jorden, der talte igennem hende. Her er et digt fra ’Jorden har hvisket’«:
Jeg som var i dag- og natthagen
