0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De vrede unge mænd: Bog om 'Omar - og de andre' giver en kvalificeret analyse af et af vort samfunds mest komplekse problemer

Aydin Soei giver et interessant vidvinkel-perspektiv på bande- og ghettoklassifikationer, og hvad de gør ved unge utilpassede mænd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Unge mænd fra bander som Loyal to Familia kommer ofte fra dårligt fungerende hjem med ingen eller voldelige fædre.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den sensationshungrende læser må væbne sig med tålmodighed, for det er først på side 234 i kapitlerne ’Omar kommer til byen’, og ’Angrebene – og sociale overdrivelser i bandemiljøerne’, at læseren møder den Omar, som har lagt navn til denne bog. Og som i 2015 dræbte to uskyldige mænd i terrorangrebet ved Krudttønden og synagogen i København, inden han selv blev dræbt i en skudduel med politiet.

Forinden denne erindring træder en anden Omar, ’Blågårdsgade-Omar’, frem. Han har udtalt sig til forfatteren, både da han var 20 år gammel i 2008, og nu som 30-årig reflekteret borger til den nye bog, som er en fortsættelse af Soeis ’Vrede unge mænd’, hvorfra enkelte af kapitlerne går igen i opdaterede versioner.

’Blågårdsgade-Omar’ har en voldsom fortid, bl.a. som syrienskriger, men er nu i bogens sammenhæng en interessant modsætning til drabsmanden Omar. Normaliteten og ønsket om job og familie har fået tag i ham. Hvilket ikke gør ham til en mønsterbryder. En pointe er her, at tendensen med at udråbe alle, der klarer den, til mønsterbrydere, giver det indtryk, at alle de andre – flertallet af unge mænd i ghetto