Lad mig bare indrømme det: Jeg har et had-kærligheds-forhold til dansk litteratur. Men i dag vil jeg ikke snakke om kærligheden – det gør man så tit – men om hadet.
Det er ikke specifikke værker, jeg hader, det er ikke exceptionelt dårlige bøger, jeg hader. Jeg hader dansk litteratur som sådan. Og min fornemmelse er, at jeg ikke står alene med denne følelse. En ting er, at mange meningsdannere, politikere og såkaldt almindelige mennesker hader dansk litteratur og ikke lægger skjul på det, men bærer deres had som et badge of honor.


