0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Stjerneforfatter har skrevet en irriterende, men god roman om at være forfatter, amerikaner, jøde og mor. Hvad er man først?

Der er eventyr og bibelhistorie, humor og kafkaske scener i Nicole Krauss’ nye roman om hele to jødiske livskriser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Nicole Krauss (født 1974) fik sit internationale gennembrud med 'Kærlighedens historie'. Hun er bosat i New York, men har som forfatteren i bogen rejst i Israel.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der rumsterer utvivlsomt en virkelig skilsmisse i baggrunden af Nicole Krauss’ seneste bog, ’Mørke, dybe skove’ (2017), nemlig den fra forfatterkollegaen Jonathan Safran Foer. Foer, som selv skrev en skilsmisse ind i romanen fra 2016 ’Here I Am’.

Den kvindelige jegfortæller i Krauss’ roman hedder tilmed Nicole og er en jødisk-amerikansk forfatter fra New York. Der er med andre ord basis for tidens – ærlig talt lidt trættende – litterære hyggehobby at læse al mulig virkelighed ind i romanen. Hvilket amerikanske kritikere da også allerede har gjort, måske har vi ligefrem at gøre med en hævnroman?

»Og nu, på tilstrækkelig afstand af sorgen, kan jeg mærke at jeg ikke føler andet end forbløffelse når jeg tænker på ham. Forbløffelse over at vi i en tid overhovedet troede, at vi var på vej i samme retning«. Forfatterens hævn eller ej, der ligger en triumferende lethed, en arrogance i den sætning, som kunne ti års samliv og to fælles sønner ikke afstedkomme større affekt hos den kvindelige fortæller end forbløffelse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce