Der findes ubehag, og så findes der ubehag, og så er der den rendyrkede elendighed for at parafrasere Roxane Gays egen indledning til essayet med den brutalt smukke titel ’The Careless Language of Sexual Violence’ fra 2011, hvor hun skriver om det tema, hun igen og igen vender tilbage til i enhver tænkelig genre.
I ’Sult’ afslører hun – jeg mangler et adjektiv her, for ’hudløst ærligt’ virker som en tom kliché i Gays tilfælde – årsagen: Som kun 12-årig spinkel pige, der tilmed var den eneste ikke-hvide i sin klasse og måske derfor en outsider, bliver hun gruppevoldtaget af sin kæreste og dennes venner i en forladt skovhytte et sted uden for sit forstadshjem i USA’s Midtvesten. Pigen, barnet, Roxane, betror sig ikke til nogen de næste 30 år. I stedet spiser hun sig til overlevelse og når med sine 190 cm på et tidspunkt op på en vægt på over 260 kilo.
