Alene på grund af de to første – og lange – noveller i denne bog er jeg blevet fan af Nescio.
Nescio betyder ’jeg ved det ikke’ på latin, og det indfanger meget godt den resignerende tone, man mærker i disse tekster, hvor følgende nok er grundstemningen: »Vi gik bare og ventede. På hvad? Det fandt vi aldrig ud af«, som det hedder i titelnovellen.
