0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Morten Ramslands femte roman ligner en modig fortælling om forbudte lyster, men der vælter alt for mange banaliteter ud af skabet

Når Ramsland er bedst, skriver han lige så godt og troværdigt om 'Thomas', som Knausgård skriver om sig selv - men rammen bliver obskur og unødvendig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Med få justeringer kunne ’Lyskabinettet’ ligne en dansk Knausgård. Når Morten Ramsland er bedst, skriver han lige så godt og troværdigt om hovedpersonen, Thomas, som Knausgård skriver om sig selv.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Havde Morten Ramsland og Rosinante solgt ’Lyskabinettet’ som autofiktion, ville den med garanti vække en hel del opsigt.

Romanens fortæller, Thomas, deler alder med forfatteren, og de er også fælles om at have udgivet en enkelt digtsamling, inden de blev rigtige forfattere.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce