Det er meget smart, når rottefængeren selv er rotte. Så kan han i ro og mag spise af bedemandens formue. Nippe til femhundredkronesedlerne. Gemme de fine tråde af sølv til sidst. Og synke mæt og glad ned i kisten med alle sedlerne. Sådan er Estragon. Han bader i bunkerne som en anden Joakim von Rotte.

Og nu sidder han i sit forede hjem nede i jorden og fortæller organisten Siful om sin tid som assistent hos bedemand Glambek. Det var, kort efter at han forlod Sorø Akademi, hvor han hjalp Ingemann med at skrive ’Dejlig er jorden’ og hilste på hr. Andersen. Siful ligner i øvrigt også en rotte, hvis man skal fæste lid til John Kenn Mortensens portræt. Og det skal man!