0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

6 hjerter til fremragende erindringsbog: Marguerite Yourcenar levede lesbisk, men først og fremmest levede hun bare

Marguerite Yourcenars erindringer minder om Stefan Zweigs 'Verden af i går'. Men formatet er større.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gerard Fouet/Ritzau Scanpix
Foto: Gerard Fouet/Ritzau Scanpix

Marguerite Yourcenar foragtede smålighed. Og hadede at blive talt ned til. Som barn nægtede hun at læse børnebøger. Her fotograferet april 1984 i Marseille.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som ung kvinde skrev Marguerite Yourcenar (1903-1987) sig ind i verdenslitteraturen med ’Kejser Hadrians erindringer’, en 62-årig mands livserfaring. Som gammel kvinde fastholdt hun »det væsen, som jeg kalder mig« i ’Verdenslabyrinten’, som hendes tre erindringsbøger hedder til sammen. Dette væsen »kom til verden en vis mandag den 8. juni 1903 ved ottetiden om morgenen, i Bruxelles, og var barn af en franskmand, som tilhører en gammel nordfransk familie, og en belgierinde, hvis forfædre i nogle århundreder havde været bosiddende i Liège (…)«.

Fødselstidspunktet er i al sin præcision til for at narre fjenden: Marguerite Yourcenar erindrer sig i sine mémoirer helt ud over tid og sted. Hun følger og hun digter sig selv og sine slægter tilbage til romersk tid, ud i evigheden og op over dagligdagens kiv og kævl, Au dessus de la melée, som den berømte pacifistiske pamflet af Romain Rolland hedder. Hun læste teksten under Første Verdenskrig, og den blev en yndlingsbog for hende, ligesom den blev for Stefan Zweig, hvis ’Verden af i går’ har mange fælles træk med Yourcenars mémoirer, først og fremmest billedet af tiden omkring år 1900. Men ’Verdenslabyrinten’ er en større bog, stor som Marguerite Yourcenars format, der først og fremmest narrer én bestemt fjende: smålighed.

I en tid, vores tid, hvor mange konkurrerer om at tænke så fornæret, fedtet, snævert, bittert og selvcentreret som vel muligt på egnes eller deres gruppes vegne, er det befriende at finde tilbage til Yourcenars storsindede, altfavnende og storslået feministiske forfatterskab. Intet menneskeligt er hende fremmed.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce