Klaverspillet er insisterende, næsten melodramatisk. Fylder ørerne, mens kameraet bevæger sig gennem et bibliotek holdt i mørk mahogni med rekvisitter som en gammel skrivemaskine og middelalderlige kandelabre, der ikke lyser for meget.

Ud af det blå – eller beige – træder en person i lyseblå skjorte og jeans frem. Ærmerne er rullet op. Han sætter sig i en lænestol, krydser benene og smiler. Man glemmer næsten, at det hele foregår bag en skærm – lige indtil teksten ’Dan Brown Teaches Writing Thrillers’ dukker op.