I 2013 forsøgte en gruppe jordemødre, der går under navnet Kønskranskredsen, at give jomfruhinden et nyt – og mere retvisende – navn: kønskransen.
En af de fremmeste fortalere herhjemme er jordemoder og sexologisk rådgiver Gabriela Rehfeld, der ønskede at aflive den sejlivede myte om jomfruhinden, der smertefuldt og blødende brydes ved første samleje. Hun har blandt andet turneret med fotoudstillingen ’Kvinde kend din kønskrans’, der skulle bringe lidt oplysning til borgerne om kvinders anatomi: Ingen – heller ikke læger eller jordemødre – kan se på en kvinde, om hun er jomfru.





