Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Den russiske kunstner Tatlins model til et nyt symbol for Kommunistisk Internationale.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny bog om avantgardens manifester er et skatkammer af vilde tekster

De tidlige europæiske avantgardegrupper udgav en lang række vilde manifester. De er præget af politisk radikalisme og en sproglig intensitet, som gør flere af dem til ren poesi. De kræver en helt ny verden, for der er intet af det gamle lort, der længere dur til noget. En ny bog samler for første gang alle teksterne på dansk.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kaldte sig futurister, dadaister, surrealister – strålefolk og fremtidsmennesker, og de ville ændre verden med manifester fulde af overmod og kraft. De kom fra avantgardistiske kunstmiljøer rundt omkring i Europa og Rusland, og i første halvdel af det tyvende århundrede slyngede de heftige paroler mod det bestående samfund i en ubændig tro på, at kunst og liv kunne blive ét.

Den tidligste af de nye krigserklæringer mod den gamle orden blev skrevet af Filippo Tommaso Marinetti, lederen af de italienske futurister. Han anså en hurtig bil for at være større kunst end en antik græsk skulptur:

»En væddeløbsbil med motorhjelmen besmykket af kraftige rør lig slanger med eksplosiv vejrtrækning, et brølende automobil, der synes at køre som en maskingeværsalve, er smukkere end Nike fra Samotrake«, skrev han i Det Futuristiske Manifest, som blev trykt på forsiden af den franske avis Le Figaro i 1909.

I historiens mest berømte manifest, det kommunistiske, havde Karl Marx og Friedrich Engels ladet et spøgelse gå gennem Europa. Avantgardisterne levede i et nyt og hurtigt århundrede, hvor luftige gespenster måtte vige for teknologi og nye perspektiver:

»Mens jeg sad i flyvemaskinen, oven på benzintanken, med maven varmet af pilotens hoved, følte jeg den latterlige ørkesløshed ved den gamle syntaks, vi har arvet fra Homer. Et rasende behov for at frigøre ordene og hente dem ud af den latinske sætnings fængsel! Det var, hvad den hvirvlende propel fortalte mig, mens jeg fløj af sted to hundrede meter over Milanos mægtige skorstene«, som Marinetti skrev i 1912.

Grib det eller smadr det

Mikkel Bolts udvalg af manifester og tekster fra 1900-tallets europæiske avantgarder er et skatkammer af vilde tekster. Fælles for dem er radikalismen, intensiteten, den poetiske kraft. Alt skal gribes – eller smadres – i farten. Det gælder liv eller død, og et liv fra eller til betyder intet:

»Når man i en automobil drøner gennem hundredvis af forfølgende fjender, har man ikke tid til at være sentimental: Åh, vi kom vist til at køre en høne over«, skriver den russiske digter Majakovskij i ’Også noget kød til os’ fra 1914.

I England følger gruppen Vortex trop: »Hos os er intet Verboten. Der er én sandhed, os selv, og alt er tilladt«.

Antologien giver et fantastisk og længe savnet indblik på dansk i alle disse visionære, skøre, patetiske, dybsindige, sjove og rablende forståelser af verden. De fleste skribenter kom fra Italien, Frankrig, Schweiz, England, Tyskland og Rusland (Asger Jorn er også repræsenteret med par Cobra-tekster), og man kan virkelig mærke, at udfaldene mod autoriteterne er skrevet i en tid, hvor alt kunne ske – og skete. Før, under, mellem og efter verdenskrige. Som århundredet skrider frem, erstattes det ekstatiske med illusionsløs civilisationskritik.

De forskellige grupper agerede i periferien af det tyvende århundredes store politiske ideologier. De var del af den revolutionære tradition, men nogle af dem, de italienske futurister, havde dyrkelsen af det kraftfulde og stålsatte og hadet til det bestående til fælles med fascismen.

Futuristerne ville sprænge jeget i luften. Situationisterne ville bekæmpe fremmedgørelsen ved at skabe virkelighed ved hjælp af kunst. Surrealisterne var optaget af det fortrængte

Fælles for grupperingerne var i hvert fald i begyndelsen den indædte tro på, at man med provokerende paroler opstillet efter hinanden i et manifest kunne stille et ultimatum til samfundet som det måtte bøje sig for. »Et manifest kræver altid for meget. Avantgardens manifester er ofte en cocktail af fart. Larm, megalomani og bluff«, skriver Mikkel Bolt.

Futuristerne ville sprænge jeget i luften. Surrealisterne var optaget af det fortrængte. Situationisterne, som kom til efter Anden Verdenskrig, ville bekæmpe fremmedgørelse og opløsning ved at skabe virkelighed ved hjælp af kunst.

Hvis politik er fortsættelse af krigen med andre midler, så var surrealismen, der sammen med den russiske futurisme, skabte de mest markante kunstværker, en undersøgelse af psyken med andre midler. Kunstneriske først og fremmest. Herunder maleriet som man f..eks. ser det hos Salvador Dali, hvor smeltende ure ligger i et ørkenlandskab, og vor egen Wilhelm Freddie, som blev ’skandaløs’ og kontroversiel på grund af hans readymade ’Sex-paralyseappeal’, hvor en penis er malet på en kvindes kind. Det undertrykte skulle graves frem af sindet, surrealisterne mente, at fantasien var på nippet til at vinde sine rettigheder tilbage. »Hvis vores sinds dybder gemmer på kræfter, der er i stand til at dyrke overfladens kræfter eller dyrke dem sejrrigt, er der al mulig grund til at indfange dem først, for siden om nødvendigt at underlægge dem vor fornufts kontrol«.

Det kan i øvrigt undre, at Bolt ikke i sin afrunding omtaler eksistensen af de radikale økomanifester, som er kommet til verden de seneste år, også inden for kunstverdenen, og som adresserer udfordringerne i den antropocæne æra

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan i øvrigt undre, at Bolt ikke i sin afrunding, som han perspektiverer til vore dage, ikke omtaler eksistensen af de radikale økomanifester, som er kommet til verden de seneste år, også inden for kunstverdenen. Og som adresserer udfordringerne i den antropocæne æra.

De ville have elsket emojierne

De fleste af grupperne i Bolts herlige dokumentarium ankom tidligt til det moderne, men formulerede nogle forståelser af tilværelsen, og en drøm om, at det enkelte individ kan gøre en forskel, som stadig har gyldighed.

Det er stadig et mål for mange mennesker »at revolutionere ånden« og hvem håber som dadaisterne ikke på fortryllede øjeblikke i en ellers affortryllet verden eller på kreativ arbejdsfrihed?

Både dadaisterne og de russiske futurister, som ville skabe interplanetarisk poesi, ville have elsket emojierne.

Dadaisterne var bevidst arbejdssky og støttede den såkaldt ’progressive arbejdsløshed’, alt skulle mekaniseres. »Kun gennem arbejdsløsheden får individet mulighed for at forvisse sig om livets sandhed», hed det hos Tristan Tzara, der med sin formulering førte Marx’ og Engels’ utopi om friheden, som følger efter nødvendighedens rige, up to date.

At tilhøre en avantgarde, en fortrop, er at være forud for sin tid og selv ville skabe en ny. I mange af disse manifester støder man på ord og vendinger, tonefald, betragtninger, metoder og teknikker, som kendes fra en senere tids litteratur, rockmusik, film, computerspil, billedkunst og journalistik m.m.

Så selvom avantgarderne døde, eller som futuristerne i Sovjet nedlagde sig selv og blev kommunistiske kunstarbejdere, har de haft stor indflydelse på en senere tids kunstneriske nybrydere: Warhols pop-art, The Doors frihedsbrøl – We Want The World And We Want It Now, den psykedeliske rocks tro på, at man kan bryde igennem til den anden side, William S. Burroughs cut-up-eksperimenter, halvfjerdser-punkens vrængen af gud, konge og fædreland, Bowies melodramatiske selviscenesættelse, Jeff Koons mix af porno og kunst og Kraftwerks technofuturisme. Der bliver ved med at være kunstnere som griber tilbage til Breton, Majakovskij, Tatlin og Co.

Også vore dages reklamekapitalisme, som altid står parat til at fodre vores sultne krybdyrhjerner, har mildt sagt lært et trick eller to af de avantgardistiske himmelstormeres retoriske vitalitet.

De samfundsomstyrtende æsteter fik ikke, hvad de forlangte her og nu, men de fik en lavine til at rulle og vist at tilværelsen kan undersøges, forstås og ændres på nye måder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bolt, der skriver veloplagt og vidende om de forskellige avantgarder, forekommer selv lige så illusionsløs som en russisk futurist i forhold til muligheden for at kunne ændre kapitalismen og de nationale demokratier. Men skabe ’uro’ og ’afvisning’ mener han trods alt stadig, man kan.

Hvem er avantgarde i vore dage? Spørgsmålet kan ikke engang stilles. Men livskunst, andre måder at leve på, er ikke forbudt, og det er måske det mest opmuntrende ved alle disse heftige tekster: De minder om, hvor radikalt der kan tænkes om det enkelte og det fælles liv.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden