Der er de senere år blevet lavet både roman, film og tegneserie om Caroline Mathilde og Struensee. Langt mindre opmærksomhed har der været om Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt, der godt 100 år tidligere havde rollen som danmarkshistorisk højt-at-flyve-dybt-at-falde-par. Og det selv om Leonora Christine i sine næsten 22 år som fange i Blåtårn skrev et af dansk litteraturs centrale værker, selvbiografen ’Jammers Minde’.
Kongedatteren Leonora Christine sad som fange blandt rotter, lopper og væglus fra 1663 til 1685. ’Jammers Minde’ påbegyndte hun i 1673, men bogen kom først til offentlighedens kendskab i 1867. Nu får en ny tids offentlighed en chance for at forny bekendtskabet på en anden udtryksforms betingelser. Nemlig som grafisk roman. Det sker takket være Allan van Hansen, der er cand.mag. i dansk og hollandsk, og som tidligere har illustreret flere børnebøger.
Tegnefortællingen følger med fyldige citater forlægget ret trofast. Uden at gå for meget ind i de ærlig talt temmelig indviklede begivenheder og intriger, der førte til anklagerne for fusk og forræderi, giver Allan van Hansen et godt indtryk af Leonora Christines usædvanlige vilje- og karakterstyrke.
Det er en rank kvinderyg, en sejlivet nysgerrighed og en stædighed i forhold til at aftvinge tilværelsen en dybere mening trods al barbari og meningsløshed, der bar hende igennem det lange fangenskab. Samt et vist talent for at nyde den søde smag, efterhånden som den ene efter den anden af hendes plageånder satte støvletter og træsko.
Fremragende formidling
Som kulturhistorisk formidling er bogen fremragende. Man får virkelig noget at vide om livet på den tid, og det så man næsten kan mærke den ramme lugt slå langt op i næsen. Men det er samtidig udfordringen. I stedet for at fortælle den dramatiske og virkelig spændende historie om Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt fra start til slut har Hansen valgt at ’filmatisere’ ’Jammers Minde’ med hjælp fra diverse tilbageblik og sidespring.
Det indebærer bl.a. interessante introduktioner til anatomen Thomas Bartholin og salmedigteren Thomas Kingo, hvilket imidlertid ikke just er med til at drive historien fremad. Hansen er lektor ved Stockholms Universitet, og det er, som om historiefortælleren flere steder bliver overmandet af historikeren.
Allan van Hansen arbejder dynamisk med sidernes grafik. Det visuelle udtryk er varieret, og de lidt skidne og kuldslåede farver passer vist desværre ganske godt til Leonora Christines henslæbte dage. Kropssproget og relationen mellem figur og baggrund er til gengæld noget stive i det efter min smag.
Det er i det historiske billede, de spændende detaljer og gengivelsen af Leonora Christines stærke, stærkt lidelsesfulde, men efterhånden også spirituelle kvindestemme, at ’Jammers Minde’ gør sig fortjent til vores opmærksomhed endnu en gang.
fortsæt med at læse
