Her udtaler forfatteren sig om:
... at betegne sig selv som den historiske romans dronning
»Jeg har en glad, ironisk holdning til det udtryk. Af sind er jeg inderlig republikaner, men der er så mange teaterdronninger, revydronninger, kattekonger og kattedronninger. Jeg er så den historiske romans dronning. Jo flere dronninger, jo bedre! Tilbage i tiden var der ikke nogen kvinder, som fik lov til forme det politiske liv, men til gengæld fik de lov at være menneskesjælens ingeniører. Og det er jo ikke så ringe endda«.






























