Dronning Victoria var kvinden, som blev synonym med det Britiske Imperium og Englands storhedstid i 1800-tallet. Hun regerede over en fjerdedel af jordens befolkning og var en kvinde med stor magt i en tid, hvor kvindens plads var i hjemmet og ikke i det offentlige rum.
Verdens mest magtfulde kvinde
Dronning Victoria var et paradoks i en mandsdomineret verden, og selv om hun ikke selv gik ind for kvinders frigørelse, så viste hun med sit lysende eksempel alligevel vejen for, at kvinder med tiden fik ret til at bestemme over deres eget liv.
Victoria blev født i 1819, og da hun som 18-årig besteg tronen i 1837, var verden under hastig forandring. Teknologien tog sine første stormskridt, og de første telegrafkabler forbandt England med store dele af verden. Elkablerne reducerede kommunikationen fra 6-8 ugers rejse i skib mellem Indien og England til 9 minutter gennem et kabel. Victorias tidsalder var imperiernes og industriens tid. Jernbanerne skar sig gennem kontinenterne, og telegrafkablerne forbandt dem under verdenshavene. England var på højdepunktet af sin magt, og mens ministre kom og gik, så blev Victoria stående urokkeligt.
Victorias elskede tjener
Julia Baird er en australsk historiker og journalist. Hun har flere gange skrevet om kvinder og magt i amerikansk politik, hvor hun som så mange andre har undret sig over, hvorfor det hverken lykkedes for Sarah Palin eller Hillary Clinton at få topposter som vicepræsident eller præsident. Hvorfor blev kvinder ikke betroet den ultimative magt?
Det fik Baird til at undersøge den kvinde, som måske har haft verdenshistoriens største magt; den engelske dronning Victoria. Det er der kommet en virkelig velskrevet og omfattende bog ud af. Forfatteren har været i arkiver i alle dele af det Britiske Imperium. Hun har fået lov til at benytte Det Kongelige Arkiv på Windsor Castle. Adgangen hertil krævede en helt særlig tilladelse, som hun først fik i tredje forsøg og med en australsk generalguvenørs hjælp. Men hun har også benyttet andre kilder, som kaster nyt lys over et særligt kærlighedsforhold mellem dronningen og hendes højlandstjener. De kilder ville kongehuset ikke have, at hun benyttede, men Baird valgte alligevel at inddrage dem og fortælle om et hemmeligholdt kærlighedsliv – fordømt af familien og sløret for eftertiden af censur.
Et kærligt, alternativt portræt
Det er uden tvivl det rigtige valg. Baird demonstrerer på fornemste vis, hvordan den kæmpe mængde af personlige breve og dagbøger, som Victoria skrev gennem sit lange liv, blev udsat for omsiggribende censur. Først af to mænd, som mente, at alle de passager, hvor hun skrev om forhold som graviditet og moderskab, ikke var relevante for historien. De skabte myten om en kvinde, som fik ni børn uden egentlig at interessere sig for dem.
Julia Baird tegner et kærligt portræt af en kvinde, som fik magten i en ung alder, og som til trods for sin stilling som dronning formåede at elske sin mand Albert ud over alle grænser. Hun gjorde, som forfatteren så fint skriver, alt for at virke lille, så hendes mand kunne føle sig stor i hendes skygge. Det var bare svært, når man var vant til magten.
Datteren brændte brevene
Men censuren stopper ikke her. Familien var meget opsat på at sikre hendes eftermæle, og Victorias yngste datter Beatrice brændte i hundredvis af breve og dagbøger, som hun mente var for personlige og kompromitterende. Blandt andet Victorias kærlighedsliv, efter hun blev enke i en ung alder. Det, der dengang blev anset som anstødelige og private forhold, ville i dag have givet os et langt mere nuanceret indblik i en usædvanlig og magtfuld kvindes tanker og liv.
Mødet med de andre
Men bogen evner alligevel at trænge ind bag det strenge ydre og tegne et spændende portræt af Victoria, fra hun var ganske ung og som bare 18-årig besteg den engelske trone, frem til hun døde 63 år senere. Som et godt greb i fortællingen inddrager Baird andre af tidens store personligheder som den berømte sygeplejerske Florence Nightingale og forfatteren Charles Dickens’ møder og tanker om dronningen. Det giver et anderledes, skævt, sjovt og tankevækkende perspektiv på tiden og Victoria selv.
Bogen er en anelse til den lange side, og der er en del gentagelser undervejs, men det er uden tvivl et af de vigtigste værker om Victoria i nyere tid. Den er velskrevet og underholdende, og man står tilbage med en fornemmelse af at have kendt den kvinde, som regerede verdens største imperium for mere end et århundrede siden.
--------------------
Rettelse: I en tidligere version stod der, at bogen har nogle ret skæmmende fejl, som en blank side med manglende tekst og afsnit, som gentages og pludselig afbrydes. Forlaget har oplyst, at det fejltrykte oplag er trukket tilbage.
fortsæt med at læse
