Geir Gulliksens roman ’Historie om et ekteskap’ var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016. Det var det år, hvor Linn Ullmann var indstillet med mesterværket ’De urolige’ og Katarina Frostenson løb med prisen for den smukke digtsamling ’Sånger och formler’; men den norske forfatter og forlæggers lille stramt koreograferede roman om et ægteskabeligt selvmord var nu også en prisværdig roman til tiden. Pinagtigt intens og så virkelighedsnær, at Gulliksens ekskone ikke blot følte sig intimideret, men også skrev om det i avisen. Autofiktion, så det gjaldede? Gulliksen er ikke for ingenting Karl Ove Knausgårds redaktør ...
Nyfigen og nysgerrig er man derfor også, når Gulliksens nye roman, ’Se på os nu’, lander på bordet med et brag. Tung ... og dog så pludrende let. Det er det, der er problemet. For mens ’Historie om et ægteskab’ (da. 2017) var lige så trimmet som den langrendsløbende kvinde, der får færten af fremmed mand, giver den nye roman sig tid til at snakke. Virkelig god tid.
