Jeg troede længe, at jeg havde regnet Klas Östergrens nye roman ud: at det var fortællingen om et ustadigt skandinavisk forår, der før eller siden gav efter og blev til den varmeste sommer i en 15-årig drengs liv. At det var fortællingen om Stockholm anno 1970, om de første skridt ind i et ny årti, hvor Beatles var old news og ’Yesterday’ de ulykkelige mødres soundtrack, hvor Vietnamkrigen syntes at ville vare for evigt, og hvor rig som fattig røg sig skæve.
Frem for alt syntes ’I en skov af sumak’ at være historien om venskabet mellem fortælleren, Kenneth Jansson, fra arbejderkvarteret Lilla Essingen og den uudgrundelige kortklippede Dan Schoultze med glatte sko og engelsk accent. Fra Östergrens gennembrudsroman, ’Gentlemen’, var jeg allerede bekendt med forfatterens evne til at tegne karakterer, så man nærmest forhekses eller forelsker sig, går rundt og mumler deres navn, flere måneder efter at romanen er læst til ende.
