Det er et originalt virkemiddel, Jonas Hassen Khemiri bruger til at fortælle sin energiske historie om familielivets udfordringer i en moderne svensk familie. Væk er alle personnavne. I stedet omtales alle personer via deres placering i familien og i deres forhold til deres eventuelle forældrestatus. Hovedperson er således »sønnen, som er en far«.
Han er i trediverne og har barselsorlov fra sit arbejde, mens »moren« passer sit travle arbejde. Faren skifter bleer, køber ind, afleverer børnene i institution, tænker over, hvad der skal til for, at det bliver »en god aflevering«. Han er det moderne velfærdssamfunds unge domesticerede far, og han tager det som en – blød – mand, når køkkenet efter aftensmaden ligner en krigszone, og hverken han eller moren har overskud til sex. Hvilket ikke forhindrer ham i at mærke en trang til »at presse en pude hen over den fireåriges ansigt« og »kaste den etårige ind i væggen«.
